Den 19. August 2020 :-)

Den 19. August 2020 

19 er en stærk sol og marsenergi, vital, perfektionistisk og går efter det bedste og mest optimale i enhver situation, kompromisser kommer ikke på tale her. Det er også en energi der kan være en anelse hård, den er i hvert fald lige ud af posen, pakker ikke tingene ind.

I forhold til August måned så er der fokus på forandring, nye veje og muligheder, en kreativ energi, meget utraditionel, sin egen og frihedselskende. Det er vigtigt at bruge denne energi til at gå efter de bedste forandringer, da energien følger fokus.

I forhold til Løvens (og snart Jomfruens tegn) så er energien målrettet med et godt overblik og sans for detaljer, god til at strukturere, få system ind hvor der er behov. Sensitiviteten begynder dog at øges, da jomfruen rykker tættere på. Overordnet så er energien åben, men der er også rimelig god fart på energien.

Kh Silicia 

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.