November måned 2020, en ny månedsenergi
Så kom vi så langt, også en måned med stærke energier i spil, brug dem godt
For ja vi er gået ind i November måned og dette betyder et skift i energien for os alle.Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.
November retter fokus på vores evner som vejviser og vejleder, giver ekstra hjælp og kraft til dem der går foran og er med til at bane vejen for dem som kommer efter. Der kan være ekstra hjælp at hente og ekstra kontakt opadtil, til vores engle hvis vi er åbne for dette. Vær den leder du er skabt til at være på dit felt og hjælp andre mennesker fremad ved at inspirere og/eller rådgive.Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, da det er månedsenergien for os alle. Så er du født den 23. April så læs under 23, er du f.eks. født den 7. August så læs under tallet 7
Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned af året, så åbner energien sig, den bliver mere følsom, mere intuitiv og der kan komme rigtig stærkt fokus på det spirituelle, at arbejde med dette. Søge den dybere mening i livet. Sæt din intuition først her, hav tillid så går det bedst, også selvom du først senere ved hvorfor du skulle sige eller gøre noget bestemt. Og sørg så for at prioritere det gode, det som handler om trivsel, udvikling og vækst og skru ned for det negative så du undgår at det fylder for meget i din hverdag og dermed påvirker dit liv for meget. Spring tv avisen over hvis muligt og undgå de områder hvor der er for mange konflikter. Søg efter det som giver mening i dit liv og giv det første pladsen i dit liv
Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå fast og holde ved eller turde gå imod strømmen og gå indad i din kraft. Energien kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, får ryddet op og hvis der opstår udfordringer i dit liv, så arbejd konstruktivt og brug din styrke og power til at få tingene løst. Lad være med at kæmpe, men brug din indre kraft. gå ind i dit lys, du kan meget mere end du tror. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk
Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, dynamisk og handlekraftig, men også positiv og optimistisk. Der er meget tempo på, så her skal du virkelig tage styring i energien og lede den mod glæden, mod det som løfter din energi, skaber flow og undgå det som skaber stress og kører dig i bund. Det er meget vigtigt. Der kan være meget succes at hente i denne energi, når du går efter at være en sol og en god leder for andre, men også når du prioriterer det som du brænder for og udbreder det til andre, at du gør det du er bedst til. Husk at tage styringen i denne energi, vælge retning for ellers kan den nemt komme til at føles som lidt af en rutsjebane, op og ned
Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så har vi et stærkt engletal som fokuserer på din vej, på dine evner som vejleder og vejviser for andre. Det kan være du er med til at åbne og bane vejen for nye områder og muligheder, nye veje og ideer, hvor du hjælper, vejleder og inspirerer andre. Samtidig så kan den give ekstra hjælp oppefra og ekstra stærk kontakt til dine engle, det går begge veje, hvis du er åben for dette og lidt bevidst. Tallet kaldes også at gå i englenes fodspor, fordi at de her ofte går foran og baner vejen for dig,fjerner blokeringer og tager en del af arbejdet på sig, hvis du altså beder dem om det og giver dem lov. Så brug dem og energien godt
Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en energi med et godt overblik og sans for detaljer, det betyder også at den er perfektionistisk og fokuserer rigtig meget på de små ting, at de også skal være i tip top, alting skal helst være 110 % i orden. Og den kan kræve arbejde med dit selvværd og tro på at du gør tingene godt nok, netop fordi du går efter det bedste. Energien har god sans for enkelthed. Denne energi arbejder bedst i nuet og bevæger sig gradvist fremad, et skridt ad gangen, det er bedst at undgå at forcere tingene, have for travlt for så vil energien bremse dig og bede dig sætte tempoet ned. Og så er der fokus på kroppens behov, pasning og pleje, mad med energi, luft og lys. Og glemmer du det, skal småskavanker nok minde dig om det. En grundig energi der hellere øver sig en gang for meget end for lidt, den trives bedst når alle brikker er vendt og alt er nøje gennemtænkt
Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som dit liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede forandringer og til så vidt muligt at undgå dem der føles som tilbageskridt eller dem der vender op og ned på alting. Sørg også generelt for gode energier omkring dig
Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt muligt, det der er behov for, lyst til og energi til og give det ud til ens omverden og andre mennesker, alt handler om ord og udtryk. Dialog, samspil, direkte og på skrift. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Da der er en del tempo på, så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv. For ellers kan det give for meget uro for psyken og gå ud over nervesystemet. Så husk de aktive pauser, yoga, ud i naturen, Tai chi eller hvad der nu ellers skaber ligevægt
Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på en optimal, konstruktiv og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan gøre os ekstra følsom overfor stemninger og energier i vores omgivelser, f,eks fra andre mennesker så der kan være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk. Skelne evne er vigtigt her, hvad er dit, hvad er andres. At visualisere at du renser din energi indimellem med et brusebad af lys kan være nødvendigt og godt, da du så får det ud som du samler op i dit system og bliver nulstillet Dette skyldes at du har et par ekstra antenner på og derfor nemt tager energier fra dine omgivelser ind, som så gerne skal sendes videre, transformeres og renses.


Silicia Kirsten A. Poulsen 111