Den 24. November 2020 :-)

Den 24. November 2020 🙂

24 er en kærlig og omsorgsfuld energi, med fokus på at give og hjælpe, gøre en forskel, en energi med stor rummelighed i forhold til andre mennesker og deres forskelligheder. Sanserne er meget aktive og stærke, det kan være alt fra mad , musik, farver, naturen og meget andet. Dagen kan øge healingskraften.
I forhold til November måned så er energien langsom, den kan bedst lide at vi bevæger os gradvist, et skridt ad gangen, er til stede i nuet med det som er der og når alt kommer til alt er nuet jo også det eneste tidspunkt vi lever. Har du et issue med selvværdet kan denne energi forstærke det, for for nogle kan en langsom energi give en følelse af at blive bremset og det er ikke altid så konstruktivt for vores selvværd så det kan være noget der skal arbejdes med. Og så er energien i øvrigt meget perfektionistisk og har det bedst med at gøre alting 110%, det skal være gennemført til punkt og prikke for at kunne stå inde for det. Endelig så kan energien godt lide at kroppen skal med, så den skal nok sørge for at du bliver opmærksom på den, hvis du har glemt den, så fokus på frisk luft, motion, bevægelse, levende mad, de basale behov.
I forhold til Skytten så er der fokus på forandring, nye veje, ideer så her det vigtigt at gå efter de fremadrettede positive forandringer, da energien følger dit fokus. Denne energi er frihedselskende, selvstændig og sin egen, elsker luft under vingerne, kan være meget kreativ og utraditionel, keder sig ikke og kan ikke sættes i bås. Den kan lide at vende op og ned på tingene, så derfor vær lidt opmærksom på hvad du sender ud og hvad du gør, at det bidrager til dig og dit liv. Overordnet så er energien åben, intuitiv og følsom, med fokus på trivsel, udvikling og vækst.Hvordan mærker du energien? Det er jo forskelligt hvordan den trigger, alt afhængig af hvad vi har med os.

Kh Silicia🙂

Dette indlæg blev udgivet i Dansk. Bogmærk permalinket.