Tvillingens tegn 21/5 – 2022 til og med 21/6 – 2022 🙂
Vi er skiftet til Tvillingens tegn nu og dermed så er der nye energier i spil. Husk dog stadig at Maj måneds energier også er i spil, så der er flere energier at forholde sig til, læs under det tidligere hjertebillede.Ja nu er vi altså gået ind i et nyt stjernetegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter. Dette gælder lige meget hvilken tid på året du er født i, så er du født den 11. August, så læser du bare under tallet 11 og er du født den 21 november så læs under tallet 21.
Tvillingens tegn er astrologisk et lufttegn, det vil sige at det har fokus på tankernes område, at udtrykke dem via ord, og numerologisk er det et spirituel tegn og det gælder især det kommunikative område, evnen til at tænke klare intuitive tanker og kommunikere dem ud, kommunikere med vores guides, engle mm. Tvillingen er dobbelt yang, meget aktiv, udadvendt, urolig, mange bolde i luften, konstant kommunikerende, konstant i bevægelse. Fysisk er der fokus på armene, men også dem der er disponible for luftvejs allergi kan være påvirket nu.Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi på det personlige plan at vi er gået ind i Tvillingens tegn.Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder. Så igen som eksempel, er du født f.eks. den 4. Oktober så læs under tallet 4.
Her kommer de 🙂
Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så går du ind i det stærke, bløde engletal som retter fokus på din vej og dit formål i dette liv. Dine evner som vejleder eller vejviser aktiveres endnu mere, så de nye områder som du er med til at åbne for, vil åbnes endnu mere eller dine evner som rådgiver og inspirator vil blive endnu mere synlig. Husk også at der er god kontakt opadtil i energien til dine engle, ekstra hjælp at trække på, hvis du er åben for det, og også ekstra beskyttelse hvis du har behov for det og beder om det. Der er hjælp at hente både til dig selv og dit arbejde i samspil med andre.♥
Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så sættes tempoet nu ned for at du kan komme ned i dybden, i detaljerne, for at blive endnu bedre til de områder som du arbejder med. Så vil du gerne en masse udadtil, så kan det være du kan mærke at du skal tage det mere roligt, tage et skridt ad gangen. Energien prioriterer at arbejde i nuet og hvis du prøver at komme væk derfra så vil du blive bremset, så undgå at fokusere på langsigtede mål hvis det får dit fokus væk fra dig selv og det arbejde der skal gøres her og nu. Lev livet nu. Nyd de enkle øjeblikke, vær til stede. Tag ekstra godt vare på din krops basale behov i denne energi, sund levende mad, motion, frisk luft, hvile etc, den skal nok sige til hvis den trænger.♥
Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så går du ind i en forandrings energi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ og iderig. En forandrings energi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som dit liv har brug for, da det altid er nemmere at bevæge sig fremad mod det optimale end at blive kastebold for en omskiftelig energi, fordi du glemmer at tage styringen eller har glemt det tidligere. Energien er stærk og modig, noget uforudsigelig, og skal anvendes fremadrettet mod det positive for så vidt muligt at skabe de gode skift, den er desuden også frihedselskende og sin egen og dens formål er at skabe nyt, skabe forandring, det er lysten der driver værket.♥
Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der kommer indefra, alt det som foregår i dig og kommunikere det ud til verden og andre mennesker. En rigtig snakke energi. Energien er kreativ og iderig, og finder gerne nye måder at kommunikere på, den er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Der er en del tempo på og den kan have god jegstyrke, det kan dog være vigtigt at sørge for at finde noget ro ind imellem, gå ned i gear, mere afslappet aktivitet, for det sker ikke af sig selv. Kom ud i naturen, lav yoga, dyrk meditation for at skabe ro helt stille står den dog aldrig.♥
Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Det er vigtigt at være opmærksom på at holde en god og givende dialog, da det så er dette som forstærkes for ellers kan kommunikation godt køre af sporet. Undgå negativitet, hold din energi høj så vidt muligt. Energien kan gøre dig ekstra sensitiv og følsom for stemninger og energier i dine omgivelser, f.eks hvordan andre mennesker har det, dette kan gøre at du bedre kan hjælpe, men samtidig også give behov for at rense og beskytte din energi indimellem, da den ellers kan ophobe sig i dig, det kan være ved at være alene, komme ud i naturen, meditere, bruge sanser og kreative evner. Synge eller danse. Og husk så også noget humor, til at lette energien.♥
Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så er det tid til at fokusere på at give slip, det kan være at du er kørt fast i den samme rille, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at gøre op med noget i forhold til de relationer du har i dit liv, give slip og sætte dig fri for at se på det hele på en ny måde. Find tilliden til at når noget slippes, skaber det samtidig plads for noget nyt. Og hav indreb tillid til den overordnede styring og kraft, find den røde tråd og overgiv dig til dit liv, din intuition og den guddommelige kraft, også selvom der kan være kaos i det ydre. Følg de tegn du får, sæt ord på, tag handling, først senere vil du vide hvorfor.♥
Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så åbner energien sig endnu mere, den bliver grænseløs og uden bremser, alt kan lade sig gøre, hvis du ellers kan finde ud af at tage din kaptajns-kasket på og styre energien mod gode mål for det kan være svært at mærke dig selv i så åben en energi. Undgå at sprede energien for meget i for mange retninger og tag ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel, når der er behov for det. Brug energien til at gå efter de ultimative drømme og lad alt andet passere.♥
Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så er det tid til at finde din styrke frem, du kan føle dig udfordret til at stå alene og finde dine ben, finde ind til din indre urkraft. Eller måske have lyst til at udfordre dig selv. Den kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, det kan være at få ryddet op i det indre, alt det som blokerer dig i at komme helt ind til din guddommelige kerne, som er dit sande hjem. Eller i det ydre, på arbejdet eller andet hvor der virkelig skal bestiges bjerge og ryddes op, ordnes og gøres rent. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, især for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. En flaskehals energi der holder dig fast indtil du forstår hvem du er og som hjælper til ultimativ transformation. Den kræver alt af dig, og skal helst bruges for at undgå ophobning, dog kan den også give lyst til at gå ind i hulen og sætte opladeren igang, for at lade batterierne op.♥
Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så går du ind i en vital, stærk, handlekraftig, dynamisk solenergi. Den er positiv og optimistisk, men også perfektionistisk, det vil sige at den går efter det optimale i alt hvad den rører ved og nødigt går på kompromis. Den kan gøre dig mere direkte af natur, du viser hvem du er, kalder en spade for en spade og tager dig ikke så meget af andres mening. Den kan trives både ude i verden, hvor du kan ses af andre som en person med lederevner, være i centrum, men den kan også stå og arbejde alene, gå imod strømmen hvis der er behov for dette, de følger sit eget. Den rummer også en del arbejdsenergi, det kan igen være i det indre eller ydre.♥
Hav en rigtig dejlig tvillinge periode
❤Kh Silicia ❤