1 var en stærk solenergi, god integritet, vitalitet, udstråling, lederevner og meget positivitet.
I forhold til månedsenergien så sættes tempoet dog ned, det gik langsomt fremad og det var bedst at være i nuet. I forhold til Krebsens tegn så havde vi en arbejdsenergi, arbejde i det indre, arbejde i det ydre, her krævedes der noget ekstra af os. der skulle arbejdes i dybden i detaljer. Overordnet blev vi holdt i nuet.
Den 2. juli
2 er en blød og blid balanceenergi som hele tiden er i samspil med relationer omkring os, det kan være bør, klienter, kunder etc. Den ønsker balance i det ydre og balance i det indre, så bedst at undgå ekstremer.
I forhold til månedsenergien så er der fokus på forandring, nye veje og ideer, nye impulser og det er vigtigt at gå efter at skabe de optimale nye tiltag i vores liv. I forhold til Krebsens tegn så er energien livlig og hurtig, her er det vigtigt at følge glæden og undgå stress. Overordnet så er dagen aktiv.
Den 3. juli
3 er en målrettet energi, godt overblik og sans for detaljer, der ønskes struktur, overblik og styr på tingene. De nære relationer prioriteres.
I forhold til månedsenergien så er der meget fokus på aktivitet, der kan være mange bolde i luften og så handler det meget om kommunikation via ord. I forhold til Krebsens tegn så har vi et godt engletal, god hjælp at hente både til os selv, men også til at rådgive eller inspirere andre. Overordnet så er energien omsorgsfuld og sansende.
Krebsens tegn er dog stadig i spil omkring 3 uger mere, så husk at tjekke op på den. Merkur går stadig retrograd til den 12. juli.
Juli måned 2020
Vi er nu gået ind i Juli måned og det betyder et skift i energien for os alle.
Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.
Juli er en måned som åbner energien, åbner for ens omverden og andre mennesker, den får os til at søge efter en dybere mening og forståelse og giver samtidig lyst til at være medvirkende til at gøre verden til et bedre sted at være, med mere kærlighed og meget mere trivsel, vækst og udvikling. Den er følsom af natur og undgår helst mistrivsel og negativitet. Den giver også lyst og fokus på helhed og sammenhæng i livet, og behov for for at vi ser os selv som en del af noget større. Intuitionen er åben og der kan være rigtig god kontakt opadtil.
Husk som sagt også at læse under Krebsens tegn som du kan finde under det tidligere hjertebillede, da den stadig er i spil de næste tre uger.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året vi er født, da det er månedsenergien for os alle. Så er du født den 3. Maj 1955 så læs under tallet 3 og er du født den 7. april så læs under tallet 7
Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned af året, så sættes tempoet ned, der kommer mere ro på, energien har det bedst med at flytte sig gradvist, et skridt ad gangen og det er vigtigt at være i nuet, være til stede. Der skal også arbejdes i dybden i detaljer, energien er grundig af natur, men alting skal have sin tid og hellere øve lidt ekstra på opgaver, så vi er sikre på det bedste resultat. Når noget skal bygges op, så er det bedst at det får den tid der er behov for, det giver det bedste resultat, også selvom der går lidt længere tid. Så er der også tid til at bryde det ned som ikke længere tjener noget formål, det kan være de gamle mønstre der skal sorteres i: Kroppens basale behov skal dækkes nu, ellers kommer de gamle skavanker op til overfalden for at minde os om det
Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned,så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede forandringer og til at undgå dem der føles som tilbageskridt. Sørg også for gode energier omkring dig
Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for, lyst til og energi til og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller meninger der udtrykkes, i samspillet med andre. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Da der er en del tempo på, så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv. Der er god jegstyrke i energien, en god periode til at sætte ord på det du ønsker
Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så lægges der et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, det handler om forstærket kommunikation. Derfor er det også ekstra vigtigt at være obs på hvordan du udtrykker dig bedst og dermed opnår et optimalt og positivt udfald. Sensitiviteten øges også, det kan være at du oplever at du tydeligere mærker andre menneskers energier eller stemninger omkring dig, de går lige ind i dit system, så det kan give behov for ekstra rensning af din energi, dette kan gøres ved at færdes i naturen, meditere, visualisere en lyssøjle igennem dig og bagefter lave en beskyttelse, f.eks et gyldent skjold
Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så handler det om at give slip på det gamle for at gøre plads til det nye, det kræver en del tillid for her handler det om at overgive tøjlerne til din intuition og dine guides, lade dem få styringen og følge det som du får ind intuitivt, lige meget hvor ulogisk det virker. For det er først senere vil du kunne se hvorfor du lige skulle sige eller gøre noget bestemt. Du kan opleve at der renses ud i det gamle, det kan f.eks være i forhold til relationer der passerer ud af dit liv eller også at dit forhold til nogle mennesker ændres,lidt som en genfødsel
Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig fuldstændigt, den bliver grænseløs, uden bremser, fuld af muligheder. Den kræver dog en stærk skelne evne, for mange muligheder kræver jo også evnen til at kunne vælge det mest optimale ud og dermed at lade det mindre optimale passere. Så det er vigtigt med en god styring i energien, at undgå at sprede sin energi i for mange retninger, og undgå at sende den ud i uønskede retninger. Så led din energi i en optimal retning og tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet. Bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov, da dine energier er meget åbne
Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet til at turde stå i din egen kraft, selvom dine omgivelser måske ikke altid forstår dig. Energien kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, får ryddet op og hvis der opstår udfordringer i dit liv, så arbejd konstruktivt og brug din styrke til at få tingene løst. Lad være med at kæmpe, men brug i stedet din indre kraft. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk, arbejd igennem
Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en vital, stærk, handlekraftig, dynamisk solenergi, krydret med noget marsenergi. Den er ofte positiv og optimistisk, men også perfektionistisk, det vil sige at den går efter det optimale i alt hvad den rører ved og nødigt går på kompromis. Den kan gøre dig meget mere direkte af natur, du viser hvem du er, hvad du står for, du kalder en spade for en spade og tager dig ikke så meget af andres mening. Den kan trives både ude i lyset og livet, hvor du kan ses af andre som en person med lederevner, være i centrum, men den kan også stå alene, gå imod strømmen hvis der er behov for det
Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så handler det om at finde balancen, finde det som føles og er bedst for dig. Her er det er bedst at undgå ekstremer og udsving, da energien er temmelig følsom, letpåvirkelig og kan gøre at vi svinger mere end ellers. Den har en stor indlevelse og indfølingsevne, men der er også meget glæde og kærlighed i den og så har den god fokus på andre. Så du kan sagtens bruge den til at gøre andre glade eller give kærlighed, bare du har dig selv med og husker din egen indre balance, dit eget livs balance. Det kan godt kræve noget at tage beslutninger i denne energi, da den er god til at se en sag fra flere sider og derfor kan synes at de forskellige muligheder kan være lige gode. Det er derfor det er vigtigt at være centreret og holde balancen
28 juni 28 var en åben og følsom, men også perfektionistisk energi med fokus på andre, ikke så mange grænser i 28, men gode lederegenskaber. I forhold til månedsenergien havde vi et stærkt engletal med fokus på at hjælpe andre fremad. I forhold til Krebsens tegn var vi noget på arbejde, en energi der var lige så indadvendt som 28 er udadvendt, så meget modsatrettede energier og ja altså en arbejdsenergi, hvor der skulle arbejdes igennem i det indre og måske også det ydre. Men også hjælp at hente i forhold til at gøre arbejdet fra vores engle. Personligt synes jeg at dagen var tung, men sov heller ikke meget om natten på grund af varmen.
29 juni 29 er en stærk energi der samtidig har sit fokus på balance i forhold til relationer. Energien kan være ligeud af posen, kalder en spade for en spade, men der er også meget fokus på at skabe balance i sine relationer. I forhold til månedsenergien så er energien langsom, holder sig i nuet og der er stor fokus på detaljer, at gøre alting 110% men også på at leve livet enkelt, en meget sammensat energi.I forhold til Krebsens tegn er energien til gengæld hurtig, tanker og følelser og energien i os kan have fart på, en energi med fokus på glæde,men også en energi hvor det er vigtigt at undgå stress. Overordnet to modsatrettede energier, en langsom og hurtig, så fokus på at få dem til at samarbejde, fokus også på forandring.
30. juni 30 er en målrettet energi med et godt overblik og fokus på detaljer, en energi der er god til at strukturere, skabe system ved behov, men også en perfektionistisk energi. Selvom der er tempo på energien, så er der samtidig noget beskyttende i den. I forhold til månedsenergien så er der fokus på forandring, nye veje, nye ideer, nye muligheder, en energi der godt kan lide at lave om på det meste, skabe noget nyt, men også en energi hvor det er vigtigt med de positive, konstruktive forandringer. I forhold til Krebsens tegn så har vi et stærkt engletal med fokus på at lede andre mennesker fremad, det kan være både ved at inspirere og vejlede. Englene rykker tæt på her og ønsker at hjælpe os og dem vi hjælper, være en del af arbejdet og det fjerner gerne nogle af hindringerne på vores vej. Overordnet så er energien omsorgsfuld og givende, men også sansende og nydende.
Ja forbindelsen for min video med dagsenergien jeg lavede i går, var desværre ret dårlig, jeg må se at få bedre styr på lyd og forbindelse.
Den 25. juni
25 var en åben følsom og intuitiv energi med fokus på andre. I forhold til månedsenergien, så havde vi en meget åben påvirkning, uden stopklodser, bremser og grænser, mange muligheder, men også svær at rumme og styre. I forhold til Krebsens energi så havde vi endnu en åben, sensitiv energi uden filter, så alle energier gik rent ind i vores system. Overordnet var energien temmelig aktiv.
26 er endnu en meget åben energi uden stopklodser, grænser og bremser, fokus er på andre og på muligheder, men energien er også uden filter så omgivelsernes energier ryger nemt ind i os. Husk at nulstille og rense dem ud igen. I forhold til månedsenergien så har vi en arbejdsenergi, kraftfuld og stærk, men også en bjergbestiger energi, op ad bakke, så kræver en indsats fra os, at vi bruger vores styrke, men holder os fra kamp og overlevelse. I forhold til Krebsen så er der fokus på at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Det er vigtigt at have intuitionen med hele tiden, lytte til impulser der kommer, følge dem, finde den indre tillid, da der ofte skal handles før at vi ved hvorfor. Overordnet en oprydnings og arbejdsdag.
27 er også en arbejdsdag, både følsom og indadvendt og intuitiv, men også stærk, handlekraftig. En energi hvor vi ofte skal finde løsningen på vores problematikker selv, da det giver den bedste læring, men det kræver også noget ekstra arbejde i det indre af os. I forhold til månedsenergien så har vi også en power energi, en god kombination af mars og solen, perfektionistisk og går efter det bedste og mest optimale altid, ønsker ingen kompromisser. Lige ud af posen, kalder en spade for en spade. I forhold til Krebsen så har vi en meget åben, sensitiv energi, meget følsom, god til at se muligheder, men kan være udfordret omkring at mærke grænser. Overordnet en dag hvor der ofte skal arbejdes i det indre og ydre.
Så nåede vi til Krebsens tegn og dermed er det slut for endnu en periode med dobbelte energier, det bliver rart med lidt mere ro på eller bare et skift i sig selv virker altid forløsende. Husk nu at det tidligere hjertebillede for juni måned jo stadig er i spil, så hold dig også orienteret jævnligt om Juni måneds energi
Krebsens tegn 21/6 – 2020 til og med 22/7 – 2020 – del gerne
Så nu går vi ind i et nyt stjernetegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter.
Krebsens tegn er astrologisk et vandtegn, det vil sige at det har fokus på følelsernes område. Krebsen er meget givende af natur, men kan have sværere ved at modtage, da det kræver åbenhed, hvilket samtidig også giver sårbarhed. Så Krebsen har et skjold omkring sig. At turde være sårbar, kræver at vi har lært at føle tillid og lært at tage vare på os selv, lært at beskytte os.
Indenfor sjælens numerologi er Krebsen et psykisk tegn, et sjælstegn hvilken igen betyder at der er igen fokus på følelser og psyke, på at finde balancen i forhold til at give og modtage. Der er stor omsorg i tegnet og det er også meget moderligt, rummende og givende, der er plads til andres følelser og problemer i tegnet, energien er lydhør for hvad der er behov for at få sagt, udtrykt. hvilke følelser der er brug for at få givet slip på, åbnet for. En hjertevarm energi der giver meget til andre, men er reserveret omkring sit eget og nogle krebse har kun få mennesker tæt på.
Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder. Så er du f.eks født den 30. November så læs under tallet 30 og er du født den 25 april så læs under tallet 25. ♥
Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så er det tid til at finde din styrke frem, du vil blive prøvet på om du står fast, blive udfordret til at stå alene for at finde dine ben. Hente din energi hjem til dig selv. Den kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår kamp eller konflikt i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din indre styrke til at få tingene løst. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Find dit indre lys og din uendelige indre kraft. Få afsluttet det som er nødvendigt. Ryd op i det ydre og indre. Du vil lære meget. ♥
Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så kommer der tempo på, energien ruller derud af og der er stort fokus på glæde og flow. Det er dog vigtigt at have energien i snor, være opmærksom, da den godt kan løbe af med en og har den først overtaget styringen, så kan du føle det som om du er er i en rutsjebane, så går det meget op og ned, især følelsesmæssigt. Så tag styringen i den bestem retningen, og undgå nedturene, lad dig løfte, skab flow, lad glæden få første prioritet, hvor den end er i dit liv. Husk at undgå stress. Energien er meget vital og dynamisk og også med en god portion jegstyrke. Så øv dig i at skabe flow og succes, nyd vitaliteten og bevar din centrering. ♥
Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så går du ind i det stærke, engletal som retter fokus på din vej og dit livsformål. Dine evner som vejleder eller vejviser aktiveres endnu mere, du går foran og hjælper andre fremad og de nye områder som du er med til at åbne for vil du arbejde dybere på nu, være en leder for. Det kan være enten som rådgiver eller ved at åbne for nye veje og ideer, vække inspiration Energien vil også spørge dig om du følger din vej og arbejder med det som er det rigtige for dig, for ellers er det måske på tide at korrigere din kurs. Husk også at der er god kontakt opad til dine engle, ekstra hjælp at hente, da dine engle går foran og baner vejen for dig, hjælper dig fremad.Og de vil meget gerne tage del i alt hvad du har fokus på, arbejde og privat. ♥
Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så sættes tempoet nu ned for at du kan komme ned i dybden, i detaljerne. Så prøver du at nå en masse på en gang så vil du mærke at du skal tage det mere roligt og tage et skridt ad gangen, glemmer du dette vil du blive bremset og bedt om at være tilstede. Energien prioriterer at arbejde i nuet for at bygge energi op, sørge for et godt fundament, den er perfektionistisk, så hav fokus på at opbygge noget godt og konstruktivt op. Undgå at fokusere på for langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv. Arbejd dig gradvis fremad, skridt for skridt. Nyd nuets energi, vær til stede, nyd de enkle øjeblikke. Hold evt noget fri indimellem hold ferie,. Fokuser også på kroppen, pas og plej den nu, da den har ekstra behov for dette. ♥
Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser, en energi der elsker at lave om på alting. Energien er meget kreativ og iderig, den er frihedselskende og selvstændig af natur. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være åben for de nye muligheder som der dukker op, da den jo ønsker at ændre på noget. Kæmper du imod det nye så kan du opleve blive kastet rundt, dit liv slår kolbøtter da energien ønsker forandring frem for alt, så gå med den i stedet for imod den, brug den optimalt, gå efter de bedste forandringer så du nemmere undgår de uønskede, for energien følger dit fokus. Energien kan gøre dig mere modig, men skal bruges fremadrettet for at skabe de gode skift. ♥
Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der kommer indefra, følelser, ideer og tanker og bruge det konstruktivt eller også bruge ord til at komme ud med dig selv og det du ønsker og har på hjerte i forhold til din omverden. Energien er kreativ, og finder gerne nye måder at kommunikere på, den er også aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Der er en del tempo på og den har også god jegstyrke, det kan dog være vigtigt lige at sørge for at koble fra ind imellem, geare ned efter behov, da du ellers kan få alt for travlt. Prioriter hvad der er vigtigt for dig. Så husk også de mere afslappende aktiviteter for energien er altid igang her. ♥
Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at holde en positiv, konstruktiv og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan også gøre dig ekstra følsom overfor stemninger og energier i dine omgivelser og fra dine medmennesker, så der kan godt være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk. F.eks ved at putte dig selv ind i en gylden boble eller ved at huske dine alene stunder. Husk at alt det du mærker ikke nødvendigvis er dit eget, så brug det konstruktivt. Det kan være godt at rense din energi indimellem, f.eks ved at visualisere et brusebad af hvidt lys komme ud i naturen eller meditere,. ♥
Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så er det tid til at give slip, det kan være at du er kørt fast i hverdagens rutiner, at du er blevet for fastlåst i dine nære relationer eller trænger til et nyt syn på dig selv. Det gamle skal jo slippes før der kan blive plads til noget nyt, noget andet og jo mere der slippes, jo mere fornyelse på alle planer, jo mere plads til nyt. Find den indre tillid til at alt er godt, giv slip også selvom du endnu ikke har set hvad der venter henne om næste hjørne. Overgiv dig til din intuition, selvom den kommer med uventede ideer og veje og hav tillid til den overordnede styring og kærlige kraft, find den røde tråd og overgiv dig til den guddommelige kraft i dit indre, slip viljen og lad dig guide skridt for skridt.
♥
Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så åbner energien sig fuldstændigt, den bliver grænseløs, uden bremser, fuld af muligheder, og barrierer og bremser og forhindringer forsvinder. Det kræver dog en stærk skelne evne, for mange muligheder kræver også evnen til at kunne vælge det mest optimale og være en god leder for dig selv. Så led energien i en optimal retning og tag desuden ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet. bed universet om at det bedste sker for dig. Vær også meget opmærksom på hvad du sender ud af tanker, energi og følelser, da de kommer hurtigere retur til dig i denne energi. Lad din intuition lede dig, vær en god modtager for gode stærke energier og giv dem videre til andre. Bed gerne om ekstra beskyttelse fra dine engle, da dine energier er meget åbne ♥
I dag og kun i dag er der tilbud på den fulde analyse til 1750, nu i dag kan du spare 250 kr. Læs mere om den fulde analyse under jeg tilbyder og send mig en besked, hvis det har interesse.
10 er en hurtig energi, fart over feltet og er bedst når den ledes mod glæde og flow, også det som jeg kalder den opadgående spiral. Undgå stress så vidt muligt, da det kan lede energien ind i en nedadgående spiral.
I forhold til Juni måned og Tvillingerne så har vi et stærkt engletal med mulighed for rigtig god engle kontakt, gode lederevner og fokus på at hjælpe og inspirere dem der har behov for det. Brug englene godt i dag til det du ønsker og har brug for. Overordnet er der fokus på forandring. Kh Silicia
Udgivet iDansk|Kommentarer lukket til Den 10. Juni 2020 :-)
I går den 7. Juni havde vi særdeles åbne og intuitive energier i spil, energier som havde fokus på muligheder, men også kunne give en intens følelse af sårbarhed i systemet. Her var det vigtigt at sætte intuitionen først, give slip og have tillid.
I dag den 8. Juni skal vi på arbejde, så har du gøremål så kan du lige så godt trække i arbejdstøjet. Det kan også være på indre plan, f.eks har jeg i dag en plan der handler om at få ryddet op i nogle gamle overbevisninger som jeg er færdig med og den slags er det konstruktivt at bruge energien til for ellers kan den godt udfordre, hvis den bare håber sig op, også fordi at energien samtidig er temmelig åben.
I morgen den 9. Juni så har vi også en arbejdsenergi, men her handler det lige så meget om at bruge den til at skabe de mest optimale betingelser, gå efter det bedste i enhver situation og gerne handle på det. Energien er maskulin, lige ud af posen og de kan godt kræve en vis balance.
6 er en givende rummelig omsorgsenergi med plads til os alle. Sanserne i tallet er virkelig aktive og så kan den også øge healingsenergien.
I forhold til Juni måned og Tvilingens tegn så er der fokus på at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Intuitionen er rigtig stærk, så lyt til den, følg den, også selvom du ikke får svar på hvorfor. Find den indre tillid. Overordnet så er dagen aktiv og der kan være en del bolde i luften og god fokus på kommunikation.
Kh Silicia
Udgivet iDansk|Kommentarer lukket til Den 6. juni 2020 :-)
4. Juni er kreativ og utraditionel af natur, den er sin egen, lystbetonet, frihedselskende, selvstændig og en energi hvor der er stor fokus på forandring, men det er dig der skal sørge for at den bliver fremadrettet, så fokuser på og gå efter det bedste.
I forhold til Juni måned og Tvillingens periode så har vi en temmelig aktiv energi der kan give meget aktivitet, mange bolde i luften og også en tendens til uro. For meget uro og kaos fortæller at der er behov for en pause, så tag den. Der er desuden rigtig meget fokus på alt via ord, det kan være direkte tale, ord på skrift, fokus på at få kommunikeret dit eget ud, det du har på hjerte. Overordnet så er der bare tempo på dagen, så gå efter glæden og undgå stress.
5. Juni er aktiv i sin energi og kan godt lide at være i gang, multitaske og også her er der stor fokus på kommunikation via ord.
I forhold til juni måned og Tvillingens tegn så er energien meget sensitiv, her ryger alt nemt ind i systemet og påvirker os, andres energier, omgivelsernes energier, og det med ord kan kræve ekstra balance og ekstra fokus på at sørge for en positiv kommunikation. Sanserne får et ekstra plus på, der er flere antenner i spil. Nogle vil have lyst til at være alene sådan en dag, så påvirkes man ikke så meget af andre og i hvert fald er det vigtigt med ro, at nulstille og rense systemet når vi har taget energi ind, da det ellers kan ophobe sig og påvirke vores balance. Overordnet en dag hvor man tager det roligt, et skridt ad gangen og holder sin energi i nuet.
Merkur starter med at gå ind i skyggen i dag, den går fuld retrograde fra den 17. juni, hvilket efterhånden retter mere og mere fokus på tanker og udtryk, vender energien mere indad så vær opmærksom på dette og brug gerne blå i dit tøj, dine omgivelser, sten og krystaller eller hvad du nu kan finde på. Oplever du udfordringer omkring økonomi i denne tid, så vær klar over at det kommer op til overfladen for at blive kigget på og få ryddet op i, så en god periode til at få det gjort.
2/6
2 er en blød og blid balance energi med en rigtig god indfølings og indlevelsesevne i forhold til andre. Da fokus er på balance så handler alt om balance i dag, balance i det indre, i det ydre, at undgå ekstremer og fokusere på ligevægt. I forhold til månedsenergien og Tvillingens energi så er der fokus på at være i nuet, være tilstede og tage et skridt ad gangen, leve livet enkelt. Der arbejdes grundigt i detaljer og finpudses. Fokus er også på kroppens behov, lige fra væske, frisk luft, bevægelse, levende mad. Overordnet en dag med fokus på sanserne.
3/6
3 er en målrettet energi med et godt overblik og sans for detaljer, en energi der handler om at se hvordan vi kommer derhen hvor vi ønsker, skridt for skridt. Energien er også perfektionistisk, og god til at strukturere, skabe system hvor der er behov. Og så er 3 beskyttende af natur, ser andre an før de evt lukkes ind i det mere sårbare områder.
I forhold til månedsenergien og Tvillingens tegn så handler alt om forandring, at lave om på tingene, gøre noget nyt, gøre noget andet og energien er selvstændig, kreativ og frihedselskende, følger sit eget. Det er vigtigt at bruge energien til de fremadrettede positive forandringer, se hvilke skift der er behov for og så gå efter dem, også for at undgå nogle af de mere uønskede forandringer. Overordnet så er energien meget åben med fokus på muligheder, men uden bremser og grænser