Juni måned 2020 :-)

Så nåede vi til juni og personligt er jeg meget glad for et skift, da tallet 9(18 og 27) har været i temmelig kraftige arbejdsenergier i en længere periode.

Når det så er sagt så er vi igen gået ind i en periode med dobbelte energier, hvilket jo giver ekstra intensitet, da energien i forhold til måned og stjernetegn er ens de næste tre uger, indtil vi går ind i Krebsens tegn, der skifter den ene og til den tid er det så slut i en periode med de dobbelte energier. Men vær obs på dette, der vil være nogle af jer som også kommer ekstra på arbejde i denne tid, så læs om energien og respekter det som er i spil, lyt til dine fornemmelser.

Velkommen til Juni måned 2020

Vi er gået ind i Juni måned og det betyder et skift i energien for os alle.
Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.

Juni er en måned med fokus på sansernes verden, det kan være musik, farver, kunst, nydelse, følelser og fornemmelser og så selvfølgelig naturen, sommeren, glæden ved vækst. Desuden så har den fokus på at give og hjælpe, gøre en forskel for andre det kan f.eks være via healing som den har gode anlæg for, men generelt er den meget omsorgsfuld.

Energierne gælder lige meget hvilken tid på året vi er født, da det er månedsenergien for os alle. Så er du født den 3. Maj 1955 så læs under tallet 3. Husk også at læse under Tvillingens tegn da den er i spil omkring tre uger endnu.
Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned af året, så har vi et stærkt engletal som også fokuserer på din vej, på dine evner som vejleder og vejviser, især hvis du er en person der inspirerer eller hjælper andre. Samtidig så kan den give ekstra hjælp oppefra, ekstra stærk kontakt til engle, det går begge veje, hvis man er åben for det. Og englene deltager meget gerne i arbejdet med at hjælpe både dig og andre Energien spørger dig også om du er der hvor du vil være i livet, føles det rigtigt, er glæden tilstede og kan du mærke kærligheden til dig selv, til livet og andre eller skal noget korrigeres <3

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så sættes tempoet ned, der kommer mere ro på, energien har det bedst med at flytte sig gradvist, et skridt ad gangen og det er vigtigt at være i nuet, være til stede. Der skal også arbejdes i dybden i detaljer, energien er grundig af natur, men alting skal have sin tid og hellere øve lidt ekstra på opgaver, så vi er sikre på det bedste resultat. Når noget skal bygges op, så er det bedst at det får den tid der er behov for, det giver det bedste resultat, også selvom der går lidt længere tid. Der er også fokus på kroppens pleje, det kan være frisk luft, motion og livgivende mad, ellers skal skavankerne nok sige til <3

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig, frihedselskende og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at blive skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå, for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede forandringer og til at undgå dem der føles som tilbageskridt. Sørg generelt også for gode energier omkring dig <3

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for, det vi har på hjerte og lyst og energi til og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller meninger der udtrykkes, i samspillet med andre. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Da der netop er en del tempo på, så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv. Der er god jegstyrke i energien, generelt en god periode til at sætte ord på det du ønsker, den du er, det du ved <3

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så lægges der et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, det handler om forstærket kommunikation, forstærkede antenner og sanser. Derfor er det også ekstra vigtigt at være obs på hvordan du udtrykker dig konstruktivt og dermed opnår et optimalt og positivt udfald. Sensitiviteten øges også, det kan være at du oplever at du tydeligere mærker andre menneskers energier eller stemninger omkring dig, de går lige ind i dit system, så det kan give behov for ekstra rensning af din energi, dette kan gøres ved at færdes i naturen, være alene. eller meditere, visualisere en lyssøjle igennem dig fra universet og bagefter en gylden søjle igennem dig nede fra jorden<3

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så handler det om at give slip på det gamle for at skabe plads til det nye, det kræver en del tillid for her handler det om at overgive tøjlerne til din intuition og dine guides, lade dem få styringen og følge det som du får ind intuitivt, lige meget hvor ulogisk det virker. For først senere vil du kunne se hvorfor du lige skulle sige eller gøre noget bestemt , eller gøre noget andet end du regnede med. Du kan opleve at der renses ud i det gamle, det kan f.eks være i forhold til relationer der passerer ud af dit liv eller jeres relation ændrer karakter, jobskifte eller andet nyt <3

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig fuldstændigt, den bliver grænseløs, uden bremser, fuld af muligheder. Den kræver dog en stærk skelne evne, for mange muligheder kræver jo også evnen til at kunne vælge det mest optimale ud og dermed at lade det mindre optimale passere. Så det er vigtigt med en god styring i energien, at undgå at sprede sin energi i for mange retninger, og undgå at sende den ud i uønskede retninger. Så led din energi i en optimal retning og tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet både fysisk og psykisk Bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov, da dine energier er meget åbne <3
Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet til at turde stå i din egen kraft, selvom dine omgivelser måske ikke altid forstår dig. Energien kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, får ryddet op i det indre og ydre og hvis der opstår udfordringer i dit liv, så arbejd konstruktivt og brug din indre styrke, dit indre lys til at få tingene løst. Lad være med at kæmpe, men brug i stedet din indre kraft. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få ryddet op i gammelt karma der kommer op til overfalden eller andre gamle følelser der vil ud, gamle mønstre. Få brugt din energi, også fysisk, arbejd igennem <3

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en vital, stærk, handlekraftig, dynamisk solenergi. Den er positiv og optimistisk, men også perfektionistisk, det vil sige at den går efter det optimale i alt hvad den rører ved og nødigt går på kompromis. Den kan gøre en mere direkte af natur, du viser hvem du er og ikke tager dig så meget af andres mening. Den kan trives både ude i lyset, hvor man kan ses af andre som en person med lederevner, være i centrum, men den kan også stå alene, gå imod strømmen hvis der er behov for det <3

Kh Silicia<3 111

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Juni måned 2020 :-)

Den 29. Maj 2020 :-)

Den 29. Maj 2020 

29 er både en balance energi og alligevel stærk, en kombination af blødhed og en direkte energi, ligeud af posen, en energi der kræver at vi skal være stærke i os selv. Energien kan lide at arbejde, men undgår alligevel helst ekstremer. Underliggende er der noget engleenergi i tallet, men der skal arbejdes noget for at komme ned til det.

I forhold til Maj måned så har vi en stærk engleenergi med fokus på at hjælpe, vejlede og inspirere dem der har behov for at komme fremad. Og her er englene tæt på og ønsker at øge deres samarbejde med os, så husk at bruge dem til alt.

I forhold til Tvillingens periode så beder energien os om at stoppe lidt op, tage det mere roligt, være tilstede i nuet i dit liv og tage tingene som de kommer. Her er er fokus på enkelthed, fordybe os i detaljer, men også på detaljer, at finpudse det vi kan, det vi gør, perfektionere det så godt som muligt. Lad ikke energien standse dig, det er ikke dens funktion, den ønsker bare at du har dig selv med i det du gør. Og så kan den i øvrigt godt lide at få kroppen med, frisk luft, meditation, motion, levende energigivende mad.

Overordnet kan der godt være god fokus på aktiviteter og kommunikation, med udgangspunkt i nuet.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 29. Maj 2020 :-)

Den 27. og 28. Maj 2020

Den 27. og 28. Maj 2020 

Den 27. Maj er det man primært kan kalde en arbejdsenergi. 27 er på en gang stærk og handlekraftig og følsom, indadvendt og intuitiv. Det er også en enspænder energi, her er der måske mest lyst til at være i sit eget selskab, den er ikke så social anlagt.
I forhold til Maj måned så har vi en arbejdsenergi, her er der meget energi i spil som helst skal bruges, da den ellers hober sig op, så er der løse ender, ufærdige projekter, trænger huset til en omgang eller vinduerne skal pudses, så gør det endelig i dag, det er bedre end at være frustreret, deprimeret og begynde at kæmpe, hvis energien bruges forkert.

I forhold til Tvillingens tegn så har vi endnu en stærk power energi, kompromisløs af natur, lige ud af posen, kalder en spade for en spade og så også perfektionistisk, en lederenergi der altid går efter det bedste.
Overordnet en del tempo på, så brug energien på glæde og flow, undgå stress og for meget rutsjebaneenergi.

Den 28. Maj er åben af natur med stor fokus på samspillet med andre mennesker og så har den gode lederegenskaber i sig, da også den går efter det bedste. Det er en energi der er åben for muligheder og det med grænser kan være lidt sværere, så her er det vigtigt at gå efter det bedste.
I forhold til Maj måneds energi så er energien hurtig, det går bare derud af og det er vigtigt at gå efter glæden, undgå stress, følge flowet, gå efter det der løfter og undgå det som kører energien i bund.
I forhold til Tvillingens tegn så har vi et stærkt engletal med fokus på at hjælpe andre mennesker fremad og her rykker englene tættere på og ønsker at øge samarbejdet endnu mere hvis muligt. Her kan det handle om at vejlede og/eller inspirere andre. Overordnet så er energien målrettet med fokus på detaljer.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 27. og 28. Maj 2020

Den 25. og 26. Maj 2020 :-)

Den 25. og 26. Maj 2020 

25 er en intuitiv energi, især i forhold til andre mennesker og så har den stor fokus på trivsel, udvikling og vækst, det positive prioriteres.
I forhold til Maj måned så har vi endnu en intuitiv energi hvor der ofte også skal slippes noget gammelt for at skabes plads til noget nyt. Her gælder det at det er vigtigt at overgive sig til de impulser der kommer, finde den indre tillid frem, da det som oftest først er senere der kommer svar på hvorfor der lige skulle handles i en bestemt retning.
I forhold til Tvillingens tegn så er energien meget åben og grænseløs, uden stopklodser og grænser, meget åben indadtil og ekstra sensitiv, men også med fokus på muligheder. En temmelig letpåvirkelig energi i dag som kræver ro og alenetid ind imellem.

26 er en meget åben og grænseløs energi, der oftest har meget fokus på andre mennesker og det er også der energien ofte mærkes. Det kan være at andre mennesker mærkes mere end os selv. Selvom der er muligheder i energien, så er der også yderst sensitiv og kan kræve noget ekstra at rumme.
I forhold til Maj måned så er energien også pivåben, fuld af muligheder, men uden stopklodser, grænser og bremser, fokus på muligheder og det er vigtigt at gå efter det bedste.
I forhold til Tvillingens tegn så har vi en arbejdsenergi, en energi der kræver at vi tør stå stærkt i os selv, da det ofte er en energi som vi står alene i. Her skal der ydes en indsats, så en god ide at give den fuld skrue.

Kh Silicia <3.

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 25. og 26. Maj 2020 :-)

Tvillingens tegn :-)

Tvillingens tegn 22/5 – 2020 til og med 21(6 – 2020 

Nu går vi ind i et nyt stjernetegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter. Dette gælder lige meget hvilken tid på året vi er født i, så er du født den 11. August, så læser du bare under tallet 11 og den 21 november så læs under tallet 21

Tvillingens tegn er astrologisk et lufttegn, det vil sige at det har fokus på tankernes område, at udtrykke dem via ord, men samtidig er det også et spirituelt tegn og det gælder især det kommunikative område, evnen til at tænke klare intuitive tanker og kommunikere dem ud, kommunikere med vores guides, engle mm. Tvillingen er dobbelt yang, meget aktiv, udadvendt, urolig, mange bolde i luften, konstant kommunikerende, konstant i bevægelse. Fysisk er der fokus på armene, men også dem der er disponible for luftvejsallergi kan være påvirkede af den.

Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi på det personlige plan at vi er gået ind i Tvillingens tegn.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder. Så er du født f.eks den 4. Oktober så læs under tallet 4.
🙂

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så går du ind i det stærke, bløde engletal som retter fokus på din vej og dit formål i dette liv. Dine evner som vejleder eller vejviser aktiveres endnu mere, så de nye områder som du er med til at åbne for vil åbnes endnu mere eller dine evner som rådgiver og inspirator vil blive mere synlig. Husk også at der er god kontakt opadtil i energien til ens engle, ekstra hjælp at trække på, hvis man er åben for det, og også ekstra beskyttelse hvis man har behov for det og beder om det. Der er hjælp at hente både til dig selv og dit arbejde med andre.
♥

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så sættes tempoet nu ned for at du kan komme ned i dybden, i detaljerne, bliver endnu bedre til de områder som du arbejder med. Så vil du en masse udadrettet, så kan det være du kan mærke at du skal tage det mere roligt, tage et skridt ad gangen. Energien prioriterer at arbejde i nuet og hvis du prøver at komme væk derfra så vil du blive bremset, så undgå at fokusere på langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv og det arbejde der skal gøres her og nu. Nyd de enkle øjeblikke, vær til stede. Tag ekstra godt vare på din krops behov i denne energi, sund levende mad, motion, frisk luft, hvile etc.
♥

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ og iderig. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere at bevæge sig fremad mod det optimale end at blive kastebold for en omskiftelig energi, fordi man glemmer at tage styringen. Energien er stærk og modig, men skal anvendes fremadrettet mod det positive, den er også frihedselskende og sin egen
♥

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der kommer indefra, alt det som foregår i dig og kommunikere det ud til verden og andre mennesker. Energien er kreativ og iderig, og finder gerne nye måder at kommunikere på, den er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Der er en del tempo på og den kan have god jegstyrke, det kan dog være vigtigt lige at sørge for at finde noget ro ind imellem, gå ned i gear, mere afslappet aktivitet, men den står aldrig helt stille
♥

Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Det er vigtigt at være opmærksom på at holde en god og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Undgå negativitet. Energien kan gøre dig ekstra sensitiv og følsom for stemninger og energier i dine omgivelser, f.eks hvordan andre mennesker har det, dette kan gøre at du bedre kan hjælpe, men samtidig give behov for at rense og beskytte sin energi indimellem, det kan være ved at være alene, komme ud i naturen, meditere.
♥

Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så er det tid til at fokusere på at give slip, det kan være at du er kørt fast i den samme rille, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at gøre op med noget i forhold til de relationer du har i dit liv, give slip og sætte fri for at se på det hele på en ny måde. Find tilliden til at når noget slippes, skaber det samtidig plads for noget nyt. Og hav tillid til den overordnede styring og kraft, find den røde tråd og overgiv dig til dit liv, din intuition og den guddommelige kraft, lige meget hvad du får af tegn.
♥

Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så åbner energien sig endnu mere, den bliver grænseløs og uden bremser, alt kan lade sig gøre, hvis man ellers kan finde ud af at tage sin kaptajns-kasket på og styre energien mod gode mål for det kan være svært at mærke sig selv i så åben en energi. Undgå at sprede energien for meget i for mange retninger og tag ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel, når der er behov for det
♥

Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så er det tid til at finde din styrke frem, du kan føle dig udfordret til at stå alene og finde dine ben, finde ind til din indre urkraft. Eller måske udfordre dig selv. Den kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, få ryddet op i det indre, alt det som blokerer dig i at komme helt ind til din guddommelige kerne, som er dit sande hjem. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, især for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. En flaskehals energi der holder dig fast indtil du forstår hvem du er og som hjælper til ultimativ transformation.
♥

Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så går du ind i en vital, stærk, handlekraftig, dynamisk solenergi. Den er positiv og optimistisk, men også perfektionistisk, det vil sige at den går efter det optimale i alt hvad den rører ved og nødigt går på kompromis. Den kan gøre en mere direkte af natur, du viser hvem du er og ikke tager dig så meget af andres mening. Den kan trives både ude i lyset, hvor man kan ses af andre som en person med lederevner, være i centrum, men den kan også stå alene, gå imod strømmen hvis der er behov for det
♥
Silicia <3 111 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Tvillingens tegn :-)

Den 19 og 20. Maj 2020 :-)

Den 19. og 20. Maj 2020 

19 Maj

19 er stærk og powerfuld af natur, lige ud af posen, kompromisløs og går altid efter det bedste. Den rummer god integritet og jegstyrke, god handlekraft.

I forhold til Maj måned og Tyrens tegn (som slutter lige om hjørnet) så har vi en hurtig energi, det går bare derud af og fokus er på glæde og flow, det der løfter. En energi hvor det helt klart er bedst at følge den opadgående spiral, tempoet kan ikke stoppes, men retningen kan styres. Undgå stress, det som kører energien ind i en nedadgående spiral og fokuser på balance i det ydre og indre.

20 er blød og blid, en rigtig balanceenergi både udadtil og indadtil og så har den er stærk indfølingsevne i forhold til andre. og rummer meget glæde, dog er den ikke god til ekstremer.

I forhold til Maj måned og Tyrens tegn (dog påvirker tvillingen som er lige om hjørnet rigtig meget)så har vi nogle stærke engletal i spil med fokus på at hjælpe andre fremad via rådgivning, inspiration mm. Det er også tal hvor englene rykker rigtig tæt på og gerne vil hjælpe, deltage og være med i alt hvad vi gør, så brug dem. Overordnet er der fokus på forandring, nye ideer og tiltag.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 19 og 20. Maj 2020 :-)

Den 18. Maj 2020 :-) og lidt om den 16 og 17

Den 18. Maj 2020  og lidt om weekendens energier

Ja der er nok at se til, jeg hjalp min datter med at flytte hele dagen i år, så har ondt diverse steder, men pyt med det, så er det klaret.

Lørdag handlede om at slippe noget gammelt, skabe plads til noget nyt, men også om at følge ens intuition, give den første prioritet. Søndag i går havde fuldstændig pivåbne energier i spil, mange muligheder, men også lidt af en balance med så åbne energier.

Men ja Tvillingens tegn er lige om hjørnet og den kan allerede mærkes nu, selvom vi først går ind i den her den 20 lige kort før midnat, jeg var lige inde og tjekke hvornår, tror jeg har skrevet den 21 på mit stjernetegns skriv, men det er altså den 20 og det betyder at de dobbelte energier nu er ved at slippe – for en stund for de første tre uger af Juni er vi også i dobbelte energier, bare med andre tal i forhold til de forskellige grundtal vi er født under.

18, Maj er en arbejdsenergi, det er svært at komme udenom, den har meget energi i sig, som helst skal kanaliseres ud, ellers hober den sig meget nemt op. Det kan jo både være arbejde i det indre og ydre og 18 er også temmelig maskulin. Jeg har haft godt gang i mine månesten i år, da de giver mig en modvægt til de maskuline energier som jeg personligt har været i her i de sidste snart tre uger  så alt i alt en god produktiv periode.

I forhold til maj måned og Tyrens tegn så mere arbejdsenergi, det jeg kalder en bjergbestiger energi, fordi at energien sjældent vælger de nemme veje, hellere dem med mest læring i. Der er også fokus på at rydde op i gammelt både i det indre og ydre, afslutte fortiden, slippe gammelt karma, gå ind i sit lys. Da Tvilllingen er lige om hjørnet vil det dog påvirke energien i dag, da Tyrens tegn begynder at slippe. Så også en del tempo på dagen.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 18. Maj 2020 :-) og lidt om den 16 og 17

Den 14. og 15. Maj 2020 :-)

Den 14. og 15. Maj 2020 

14. Maj

14 er aktiv af natur og kan give rigtig mange bolde i luften, der skal ske noget. Den har også stor fokus på kommunikation, det kan være både direkte og på skrift.

I forhold til Maj måned og Tyrens tegn så har vi mere aktivitetsenergi, her er det vigtigt at vi sætter tid af til pauser, for energien gør det ikke af sig selv, det kan også være nødvendig at geare ned og fokusere på mere afslappende aktiviteter. Og ja så handler det om kommunikation via ord, at sætte ord på det vi kan, ved og har på hjerte, det som vi ønsker at give videre til andre, lære fra os. Generelt er der temmelig meget tempo på dagen, så den kan hurtigt føles som lidt af en rutsjebane så vær obs på at følge glæden, tag styring mod det der løfter og undgå stress.

15. Maj

15 er en forstærket kommunikationsenergi og meget sensitiv af natur, det vil sige at alle sanser og antenner får et ekstra plus på, så vi kommunikerer både med ord og sanser.

I forhold til Maj måned og Tyrens tegn så har vi mere sanse energi, vi skal være obs på at energien er meget åben og uden filter, så alle mulige energier fra vores omgivelser, stemninger, mennesker ryger nemt ind i vores system. Det er vigtigt at få transformeret det der kommer ind, mørke til lys, negativt til positivt, tungt til let hvis det er den slags og undgå at andres energier bliver hængende i vores system. Rens gerne energien ved at være alene, visualisere hvidt lys igennem os, tage et bad, komme ud i naturen. Hvis energien ophober sig for længe i vores system, så kan den påvirke vores psyke til at være mere svingene eller øge temperament. En stærk energi hvor vi nemt aflæser omgivelsernes energier og dermed kan handle konstruktivt derefter, vi kan også meget nemt mærke hvordan andre har det og dermed hjælpe dem bedre.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 14. og 15. Maj 2020 :-)

Den 13. Maj 2020 :-) sidste chance

Den 13. Maj 2020 🙂 del gerne

Så er det sidste dag hvor den fulde analyse fås til 1750 kr og efter en rolig dag i går, så er der igen fart over feltet i energien i dag.

Til den fulde analyse skal jeg bruge

Fulde navn, gerne nuværende og tidligere
Fødselsdag
Fødeby hvis muligt
Fødselstidspunkt hvis muligt
Forældres fødselsdag og gerne navn hvis muligt

Tlf nr og e-mail adresse.

Nogle gange beder jeg om nogle ekstra oplysninger, men dette her er det grundlæggende og så kan jeg komme i gang med at tjekke op på dine navne i forhold til dit horoskop, se hvilken energi du har med dig, få puslespillet til at gå op 

Beløbet kan overføres via mobile pay til 479405

Glæder mig til at se på dit  

13 er kreativ og utraditionel af natur, den er sin egen, selvstændig og frihedselskende og har det bedst med luft under vingerne, at kunne bestemme selv. Så det kan godt kræve noget diplomatisk sans at håndtere mennesker der har denne energi med sig  du må endelig ikke lyde som om du giver ordrer.

I forhold til Maj måned og Tyrens tegn så har vi stor fokus på forandring, at gå nye veje, følge nye ideer og det er vigtigt at gå efter de positive fremadrettede, da energien følger dit fokus, så her hjælper det altså ikke at blive ved med at holde fast i det som har haft sin tid, der skal nye bolder på suppen, det er tid for nye tiltag. En kreativ og frihedselskende energi der dog også godt kan finde på at vende op og ned på tingene, så hav god respekt for den. Målrettet forandring er en rigtig god ting her. Overordnet så er energien åben, grænseløs, med fokus på muligheder, men uden stopklodser, bremser og grænser.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 13. Maj 2020 :-) sidste chance

Tre gange 11 <3

Tre gange 11 <3

Det sker ikke så tit, men i dag har vi faktisk tre gange 11 i spil i dagsenergien, vi har den 11 i dag, men vi har også 11 i forhold til majmåneds energi og 11 i forhold til Tyrens tegn. Husk det og brug nu dine engle godt, det gælder gælder især i dag, men også generelt 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Tre gange 11 <3