Dobbelte energier i Maj og Juni :-)

Dobbelte energier 🙂

Maj måned er lige om hjørnet og der venter en virkelig intens periode for os alle, da vi går ind i det jeg kalder dobbelte energier som vi vil være i de første tre uger af Maj. I Maj måned vil vores grundtal være fordoblet så er du f.eks født den 13. Maj så vil du i den dobbelte energi periode være i 13 i månedsenergien og 13 i forhold til Tyrens tegn og det er virkelig intenst når vores fødselstal dobles op, og vi dermed på tre områder er i den samme energi.

Ligeledes vil vi også være i dobbelte energier de første tre uger af juni, her vil det dog ikke være den samme energi som vores fødselstal, men her vil Måneds og stjernetegnsenergi være ens, så også ret intens.

Det betyder også at alle dage i perioden med de dobbelte energier også vil være dobbelte i dagsenergien.

Ønsker du at vide mere om hvilken betydning det har for dig personligt i forhold til de energier du har med dig, så vil jeg meget gerne kigge på det. Jeg giver også gode råd til hvordan du håndterer det så du er bedst muligt klædt på til energierene. Hvis det er for de tre uger i Maj så er prisen 300, ønsker du for begge dobbelte energi perioder så er prisen 500.

Det kan laves på skrift eller via telefon.

Som altid så skal jeg bruge:

Fulde navn

Fødselsdag

Fødeby

Fødselstidspunkt hvis muligt

Forældres fødselsdag.

Send mig en besked på silicia@mail.dk eller via min kontakt formular her på facebook, hvis du er interesseret

Mobile pay 479405

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Dobbelte energier i Maj og Juni :-)

Den 24, 25 og 26 April :-)

Dagsenergier for i går og i dag og i morgen

Den 24. April 🙂

24 var en kærlig, rummelig og omsorgsfuld energi med fokus på andre. Sanserne var aktive og stærke og der kunne være gode healingsenergier i spil. Der var stor fokus på kommunikation via ord og så var sensitiviteten øget, så vi opfangede andre menneskers og omgivelsernes energier, hvilket også gav behov for alene tid for at nulstille os igen.

Den 25. April

25 er åben og intuitiv og der er speciel fokus på at bruge ens intuition i forhold til andre mennesker. Det handler om trivsel, udvikling og vækst i denne energi, det positive vægtes højest og negativitet minimeres så vidt muligt.

I forhold til april måned så har vi en temmelig sensitiv energi, sanser og antenner er udvidede og vi reagerer på diverse påvirkninger udefra. Det kan give behov for at rense vores energi, da det der kommer ind skal ud igen.
I forhold til Tyrens periode så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt, lad det ske. Følg din intuition lige meget hvad der sker, også selvom du ikke ved hvorfor du skal sige og gøre noget bestemt. Overordnet så handler det om forandring i dag.

Den 26. April

26 er en meget åben og grænseløs energi med fokus på andre, en energi hvor vi meget nemt flyder ind i andre og mærker deres energier lige så meget som vores egne. Det kan øge behovet for alenetid, så vi kan få fokus på os selv igen. Det kan være mere udfordrende at sætte grænser i denne energi, men den kan være god til at se muligheder og har en tendens til at sprede sig i mange retninger, så her er det vigtigt at vælge de mest optimale.

I forhold til månedsenergien så er der fokus på at give slip, rense ud, det gamle skal ud for at det nye kan komme til. Intuitionen er stærk, her ønsker dine guides at tage over og guide dig, du skal bare lytte og handle på det de fortæller dig, senere finder du ud af hvorfor. I forhold til Tyrens tegn så er energien i det indre meget åben og grænseløs, uden stopklodser, bremser og grænser, hvilket både øger sensitivitet og muligheder, sårbarheden kan også blive større. Det er vigtigt at tage styring i denne energi og lede den mod det allerbedste. Overordnet så er energien ret sensitiv så tag højde for dette.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 24, 25 og 26 April :-)

Den 23. April 2020 :-)

Den 23. April 2020

Vi er nu rigtig godt landet i Tyrens tegn, den mest sansestærke energi på året, hvilket jo tydeligt ses udenfor. En rigtig god periode til at få jordforbindelse, gå med bare tær og i det hele taget forbinde os til jorden og dens energi.
Noget andet er at Tyrens periode også er god til at manifestere i, for selvom vi bruger universet når vi skal manifestere, så er det jo jorden der skal manifestere vores ønsker til os i den fysiske verden. Jeg snakker tit med jordens engel og forbinder mig både med universets lys og jordens kraft.

23 er en aktiv energi med fokus på samspillet i forhold til kommunikation med andre, den har stærke terapeutiske evner og ved hvornår den skal tale og hvornår den skal lytte. Den kan være god til at formulere sig på skrift, da den har sans for detaljer.
I forhold til månedens energi så handler det om kreativitet, at gå nye veje, gøre noget på en anden måde, skabe forandring. Her der det vigtigt at gå efter de positive fremadrettede forandringer. I forhold til Tyrens tegn er der endnu mere aktivitet over og der kan være temmelig mange bolde i luften, og selvom 23 er meget til kommunikation i samspillet med andre så er der også en energi i spil som meget gerne vil kommunikere sit eget ud. Overordnet så er der power på og en energi hvor vi på den ene side kan lide at kommunikere og på den anden side også vil elske aktiviteter i eget selskab.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Tyrens tegn

Tyrens tegn den 21/4 til den 21/5 – 2020 🙂

Så fik jeg tid til at skrive 🙂 jeg er jo gået ind i en energi der sætter mig i arbejde.

Ja så gik vi altså ind i Tyrens tegn så derfor helt nye energier i spil for os alle. Og der venter også en periode forude, de første tre uger af Maj med intense dobbelte energier.

Så ja når vi går ind i et nyt stjernetegn, betyder det altså et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter. Så er du født den 30. marts, så læs under tallet 30 og er du født den 14. november så læs under tallet 14, dette energiskift gælder for alle lige meget hvad tid på året du er født 🙂

Tyrens tegn er både et kropstegn og et jordtegn, det vil sige at det på mange måder kan være meget kropslig, fysisk orienteret og i forhold til fysikken så har det rigtig meget at gøre med vores hals, tænder, kæbe og også nakken. Det er bl.a også derfor det er højsæson for pollenallergi, næse, øjne, ører, hals mm. Så her er det ekstra vigtigt at være god til at tage sig af sin krop, sund mad, urterne derude fra, livsglæde. Naturen og sanseoplevelser kalder.

Og netop fordi at et af Tyrens stærkeste arbejdsfelter også er sansernes område, så vil det sige at der bliver sat ekstra fokus på syn, hørelse, lugte, smage, følesans mm. Og derigennem også hvad vores intuition fortæller os via sansernes område, via de ekstra antenner. Livsenergien i kroppen og nydelse, glæden ved at være til. Tyren har desuden fokus på tryghed og økonomi og kan være god til at realisere drømme.

Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder.
🙂

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så kommer der mere tempo på, energien vil rulle derud af og der er meget vitalitet og glæde i den, men også god jeg styrke og integritet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at have styring i energien, og huske at korrigere den, hvis du er på vej ud i noget hvor glæden mangler og pligten tager over. Ellers kan energien nemlig give en følelse af at køre i rutsjebane, op og ned og stresse dig. Du kan ikke kæmpe imod tempoet, men du kan korrigere kursen, så du holder energien i en opadgående spiral. Så undgå det som skaber stress da dette kan køre din energi i bund <3

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så går du ind i det stærke engletal som retter fokus på din vej og dit livsformål, dine opgaver. Dine evner som vejleder eller vejviser aktiveres endnu mere, så du kan hjælpe flere mennesker fremad, enten som rådgiver, inspirator eller med gode ideer. Energien vil også spørge dig om du følger din vej og arbejder med det som er det rigtige for dig, for ellers er det måske på tide at korrigere din kurs. Når du går foran og hjælper andre fremad så bed dine engle om hjælp og vejledning til det du gør og om at de baner vejen for dig, så bliver det meget nemmere <3

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så sættes tempoet nu ned for at du kan komme ned i dybden, i detaljerne. Så prøver du at nå en masse så vil du mærke at du skal tage det mere roligt, geare ned og tage et skridt ad gangen, flytte dig gradvist. Energien prioriterer at arbejde i nuet og hvis du prøver at komme væk derfra så vil du blive bremset, så undgå at fokusere på langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv. Sørg for at dit fundament er i orden, at du kan stå inde for det som du giver til andre. Nyd nuets energi, vær til stede og nyd de enkle øjeblikke. Det er også tid til at dække din krops basale behov for frisk luft, bevægelse og livgivende mad <3

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser, nye ideer. Energien er meget kreativ og iderig og elsker at lave om på tingene, gøre noget andet. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som dit liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Tænk også over hvad du retter din energi imod, da det er det du tiltrækker . Energien er frihedselskende og modig, men skal anvendes optimalt for at forandringerne bliver så fremadrettede og gode som muligt <3

Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der kommer indefra og dele det ud til verden og andre mennesker. Det kan f.eks være følelser, tanker og ideer, meninger mm, da denne energi gerne jonglerer med ord på alle mulige måder. Energien er kreativ og iderig, og finder gerne nye måder at kommunikere på, og så er den er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være flere eller mange bolde i luften. Der er også god jegstyrke i energien, men du skal selv sørge for pauser, geare ned og at koble fra da det ellers bare går derud af <3

Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden så går du ind i en forstærket kommunikationsenergi, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, så derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på hvad du siger og hvilken energi du lægger bag. Det er vigtigt at sørge for en konstruktiv dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan gøre dig ekstra følsom for stemninger og energier i dine omgivelser, alle sanser forstærkes og antennerne er ekstra aktive, så du mærker nemmere andre mennesker, stemninger og tager nemmere energi fra dine omgivelser ind i dit system. Så husk at rense og beskytte din energi ved behov <3

Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så er det tid til at give slip på det gamle for at åbne for det nye. Det kan være at du er kørt fast i den samme rille, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at gøre op med nogle af de relationer du har i dit liv, finde en ny balance, et nyt job eller et andet sted at bo. Find tilliden til at når noget slippes, så skaber det samtidig plads for noget nyt og tillad at det hele flyder noget, også selvom du kommer ud på dybt vand. Før eller siden falder det på plads. Og hav tillid til din intuition og det der kommer indefra, også selvom du ikke bliver bekræftet i det ydre. Når du giver slip på det gamle vil du se hvad der viser sig henne om næste hjørne <3

Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så åbner energien sig endnu mere, den bliver grænseløs og uden bremser, alt kan lade sig gøre, hvis du husker at tage din kaptajns-kasket på og styre energien mod det bedste og lade det mindre optimale passere. Gå efter de største drømme. Undgå at sprede energien for meget og tag ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet og stærke sanser. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel, når der er behov for det. Se dig selv som en modtager af intuitiv viden som du er kanal for <3

Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så er det tid til at finde din styrke frem, du vil blive udfordret til at stå alene og finde din kraft, være fuldt ud i din egen energi. Den kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, få ryddet op og klaret det der venter. Og du skal være opmærksom på at hvis der opstår kamp eller konflikt i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din indre styrke, dit indre lys til at få tingene løst og trækker på din egen kraft. Prioriter alene-tid, lad dine batterier op og vend dig indad hvis der er brug for det, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Og for ar rydde op i gamle mønstre og blokeringer der står i vejen for det du ønsker <3

Silicia 111 <3 <3 <3 111

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 18. og 19. April 2020 :-)

Den 18. og 19. April 2020 

Vi går ind i Tyrens tegn den 21. April, så nu er den rigtig tæt på og mærkes af mange af os nu, jeg skriver selvfølgelig nærmere om det den 21, men både Maj og Juni bliver ret intense perioder. Foreløbig i dag.

18 er en stærk og powerfuld marsenergi, arbejdsom af natur, arbejder godt alene, en energi der følger sit eget og gerne går imod strømmen. Der kan være temperament i energien og det kan typisk være en dag hvor vi vælger noget tid i vores eget selskab, da man i 18 energien lader bedst op ved at være alene. 18 er en energi beholder og dem som har den med sig, arbejder altid en del, hvilket er godt for ellers kan energien hobes op. En god oprydsningsdag.

I forhold til april måned så har vi en meget åben og grænseløs energi med fokus på muligheder, også en ret sensitiv energi og i forhold til Vædderens periode som stadig er her så er energien åben og intuitiv med fokus på andre, dog er denne energi på vej væk og Tyrens tegn på vej ind. Generelt både meget power og meget sensitivitet.

19. April 2020

19 er stærk og powerfuld, direkte i væremåde og udtryk, kalder en spade for en spade og så er den perfektionistisk af natur og undgår så vidt muligt kompromisser og halve løsninger. Den har god handlekraft og meget integritet.

I forhold til april måned så har vi en stærk marsenergi med fokus på at gå indad, finde sin kraft, finde sit lys i det indre. En energi hvor vi ofte arbejder alene og er på arbejde i det indre eller ydre. Hav respekt for energien, lad være med at begynde at kæmpe i den. I forhold til Vædderen så er energien åben og grænseløs, uden stopklodser og bremser og Tyrens tegn som er tæt på accellerer tempoet i det indre, tempo på følelser og tanker, undgå stress.

Hav en dejlig weekend 

Kh Silicia

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 16. April 2020

Den 16. April 2020  

16 handler om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt, så det kan give noget udrensning. 16 er også meget intuitiv, men på den der pudsige måde at man skal handle før man ved hvofor, det vil sige at hvis din intuition siger drej til højre så gør det, senere finder du nok ud af hvorfor. At lytte kan spare os for temmelig meget besvær.

Ellers så har vi også meget sensitive energier i spil i dag, energier der gør at vi mærker stemninger og andres energier tydeligt, vores sanser er generelt også ekstra aktive, så en god dag at have fokus på natur, musik, mad eller andet der vedrører sanser. Undgå negativ kommunikation. Der er også en vis aktivitets energi i spil i dag, en energi der kan give flere bolde i luften og en energi der kan være en god hjælper i dialogen med andre. Overordnet engleenergi i spil, med fokus på at hjælpe andre fremad ved hjælp af rådgivning eller inspiration

Hav en dejlig dag 

Kh Silicia

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 15. April 2020

Den 15. April 2020 🙂

15 er en forstærket kommunikationsenergi, den lægger et ekstra plus på ord, sanser og energi og øger dermed vores sensitivitet så vi uden videre mærker omgivelsernes energier. Dette giver et øget behov for alenetid og at rense og nulstille vores energi. 15 er en energi som kan transformere tung energi til let, negativ til positiv og mørk til lys, men vi skal være obs på at hvis vi ophober andres energi i vores system, kan det gøre os for svingene og temperamentet kan øges, så hele tiden rense ud.
I forhold til månedsenergien så er der meget aktive energier i spil og der er også her stor fokus på kommunikation via ord, denne energi er hele tiden i gang og pauserne skal vi selv sørge for at sætte ind. I forhold til stjernetegnsenergien så har vi et blidt engletal som øger vores indfølings og indlevelsesevne, vores lyst til at give til andre, men igen så er det en balance hvem vi giver til, for det skal være til dem som er åbne og modtagelige for hjælp, forandring og for at blive løftet. Overordnet en god dag at arbejde alene, stå i sin egen kraft og gerne også gå indad.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 14. April 2020 :-)

Den 14. April 2020 

Så er påsken slut for denne gang og ja jeg har ikke rigtig haft tid til at skrive så meget herinde fordi jeg har haft en del opgaver at se til, hvilket jeg er virkelig glad for 

Men i dag den 14 er en aktiv energi der kan give flere, nogle gange mange bolde i luften der skal ske noget og pauserne skal vi som regel selv sørge for at lægge ind. Der er stor fokus på kommunikation via ord, det vi har på hjerte vil ud.
I forhold til månedsenergien så er der også fokus på forandring, nye veje, nye ideer og nye impulser, og energien er sin egen, selvstændig og frihedselskende. I forhold til stjernetegnsenergien som for tiden er Vædderen så er energien målrettet med et godt overblik og sans for detaljer. En trofast og beskyttende energi. Overordnet så er energien åben, søgende og intuitiv med fokus på trivsel.

Ellers så varer det ikke længe før de mere sensitive af os begynder at kunne mærke Tyrens energi som kommer den 21. April. I forbindelse med de forskellige tegn så bruger jeg krystaller og ædelsten mere og mere, finder dem som er i samspil med de forskellige tal, for de kan være en kæmpe hjælp. Og her i Tyrens tegn hvor jeg netop er i et ultimativt maskulint powertal, er jeg godt dækket ind i forhold til at kunne holde balancen, når energien bliver så intens.

Hav en dejlig dag 

Kh Silicia

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 7. April 2020 :-)

Hejsa  den 7. April 2020

7 er en intuitiv, åben og følsom energi, med stor fokus på trivsel, udvikling og vækst, på det positive, så der er det bedst at undgå for mange dårlige nyheder eller andet som alligevel ikke kan bruges konstruktivt og istedet fokusere på der hvor vi kan gøre noget godt.
Da antenner og sanser i dag også er ekstra stærke så reagerer vi meget på andre mennesker og energier omkring os, vi tager energierne ind og det kan vi bruge rigtig konstruktivt, vi skal bare sørge for at få dem ud af systemet igen, gerne ved at være alene eller i naturen. Det er også en rigtig god dag at tale med andre, der er god balance i kommunikation, vi ved når vi skal lytte og når vi skal snakke. I øvrigt også en god dag at kommunikere på skrift. Overordnet gode engleenergier i spil.

Hav en dejlig dag <3

Kh Silicia

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 5. og 6. april 2020 :-)

Den 5. og 6. April 2020 

I går var en aktiv, urolig dag, hvor der kunne være mange bolde i luften og stor fokus på kommunikation. Samtidig så var der fokus på forandring, at gå nye veje, men også lyst til frihed og luft under vingerne. De målrettede energier med perfektionisme og fokus på detaljer, var også i spil.

I dag har vi så den 6 som af natur er rummelig og omsorgsfuld, med hjerte for andre, sanserne er aktive og stærke, det samme gælder healingsenergien. Der kan også være ganske mange bolde i luften i dag og fokus på at kommunikere sit eget ud, men samtidig så har vi en blidengleenergi i spil, meget kreativ og med en stærk indfølingsevne i forhold til andre mennesker. Der kan godt være et indadvendt fokus også, der er indre arbejde der skal gøres og det gøres bedst alene.

Hav en dejlig dag 

Kh Silicia

 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar