Jomfruens tegn 2019 :-)

Jomfruens tegn 23/8 – 2019 til 22/9 – 2019 

Så skete det igen  nu går vi ind i et nyt stjernetegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter. Husk at holde dig ajour med din månedsenergi, som jeg har skrevet om tidligere, da stjernetegnsenergien selvfølgelig er i samspil med den.

Jomfruens tegn er astrologisk et jordtegn, analytisk, kritisk, et godt overblik og god til at skabe struktur og systemer og med en stærk sans for detaljer. Det er også det tegn hvor vi begynder at vende os mere indad, som tegn på at efteråret lige så stille begynder at være i spil, himlen bliver mere blå og luften lidt mere kølig. Som jordtegn står den for at energien også i planterne begynder at søge mere ned i jorden og rødderne.
Indenfor sjælens numerologi er Jomfruen et spirituelt tegn på grund af dets evne til at arbejde indad og hente visdom, og information i detaljer i det indre, afdække viden og dermed lede til erkendelse.
Vi skal være opmærksom på tendensen i jomfruen til at være selvkritisk, så vi ikke er for hårde ved os selv eller bruger tegnets sans for detaljer til at finde egne fejl, som vi så slår os selv oven i hovedet med. Eller andres fejl. Vi ser overordnet de områder der trænger til oprydning og til at kigges for at få muligheden for at handle på det.

Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder. Så er du født den 2. April så læs under tallet 2 og er du født den 14 December så læs under tallet 14.
♥

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned, så handler det om forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Det er vigtigt at arbejde på og have fokus på en optimal. konstruktiv og positiv kommunikation, da det så er dette som vil forstærkes. Energien kan også gøre dig ekstra følsom for stemninger og energier i dine omgivelser, så der kan være behov for ekstra beskyttelse fra dine skytsengle. Det er også vigtigt indimellem at rense din energi, da du er lidt som en si og derfor nemt får andres energi ind i dit system. Dette kan gøres ved at forestille dig et bad af hvidt lys som trænger ind i alle celler. Vær opmærksom på at meget af det du mærker i dig, kan komme fra andre ♥

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at fokusere på at give slip, det kan være at du er kørt fast i den samme rille, de samme mønstre, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at se med nye øjne på nogle af de relationer eller arbejdsområder du har i dit liv. Giv slip og lad det hele flyde også selvom det føles usikkert indimellem. Gør noget andet end du plejer, giv slip på nogle af dine pligter for en tid. Find tilliden til at når noget gammelt slippes, så skaber det samtidig plads for noget nyt og bedre. Og hav tillid til at der er en mening med livet, find den røde tråd og overgiv dig til det guddommelige i dig selv, stol på at alt er som det skal være. Lad din intuition får første prioritet. Følg din intuition hvor mærkelig det end virker ♥

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig meget, den bliver grænseløs og uden bremser, alt kan lade sig gøre, alle muligheder åbner sig og energien vil gerne sprede sig i alle retninger. Det er din opgave at undgå at sprede energien i retninger du egentlig ikke ønsker, så tag styringen og kaptajnskasketten på, og send din energi ud i den retning som er bedst for dig, da det du sender ud kommer retur. Tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sårbarhed, gøre dig ekstra sensitiv. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov. Og nyd så den åbne energi, at blokeringer og hæmninger opløses ♥

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå i din egen kraft og styrke. Den kræver at du er selvstændig, arbejder igennem, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår udfordringer i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din styrke til at få tingene løst. Følg dit eget, gå imod strømmen om nødvendigt. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk ♥

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, dynamisk, stærk og handlekraftig, en virkelig kraftfuld solenergi, i blandet noget Marsenergi. Energien kan gøre mere dig direkte i væremåde og udtryk, lige ud af posen og så må andre jo acceptere det eller ej, der er tilstrækkelig jegstyrke i energien til ikke at tage sig så meget af andres meninger. Energien går efter det optimale i alt hvad den rører ved, kompromisser og halve løsninger undgås så vidt muligt. Der er behov for orden og styr på tingene og der er en god portion perfektionisme inde over. I denne energi har vi styrke til at bevæge os ud i lyset, blive set og være i centrum som den vi er, men også til at skille os ud. Energien kan forstærke lederevner, men kan vælge at arbejde alene, hvis dette føles rigtigt ♥

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så handler det om at finde balancen, finde dit ståsted og den vej du skal gå fremover. Det er bedst at undgå ekstremer, da energien er temmelig letpåvirkelig og kan betyde at vi svinger mere end ellers. Den har en stærk indlevelses og indfølingsevne, og der er også meget glæde og kærlighed i den og så har den fokus på andre, så vi kan sagtens bruge den til at gøre andre glade og give ved at anvende dens gode indfølingsevne. Det kan godt kræve noget ekstra at tage beslutninger i denne energi, da den er god til at se en sag fra flere sider og derfor kan synes at de forskellige muligheder kan være lige gode. Så vigtigt at være så centreret, at vi har os selv med i det vi gør ♥

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så bliver energien målrettet i forhold til detaljer, den går i dybden, har et godt overblik og er god til at strukturere og skabe system hvor der er behov. Der kan være en del perfektionisme omkring den i forhold til detaljer, den kan lide orden i sagerne. Den er god til at forene ydre viden med indre visdom. Den er beskyttende af natur og loyal og trofast i forhold til det nære og de nærmeste. Den er både indfølende og stærk i energien, med god power og handlekraft og så har den sit fokus på samspillet med andre mennesker. Den tager sig tid til at se andre mennesker an, for at vurdere om det er aktuelt og godt at involvere sig dybere i dem eller ej ♥

Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så går du ind i et blødt og blidt engletal, der retter fokus på om du er i balance, når du giver af dig selv og det du kan til andre eller til et område du brænder for. Og om du giver dig selv der hvor du er værdsat, der hvor der er motivation og åbenhed for forandring og passer på din selv og siger fra hvis det mangler. Undgå dem som tapper dig for energi, dem som tager uden at give, dem som gerne vil have noget af din engleenergi, men misbruger din godhed. Energien har en enorm indfølings og indlevelsesevne, vi kan uden videre bevæge os ind i andre mennesker eller et emne vi brænder for, men skal også huske på os selv, det er vigtigt at vi passer på os selv og vores energi. Denne energi kan vi næsten svæve i så fin og let er den ♥

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, samspillet med andre og den udveksling der kan opstå der. At sætte ord på alt det der er behov for f.eks tanker. ideer, følelser, meninger og indsigt og her altså særligt i forhold til jeg-du relationer, hvor begge deler og kommunikerer. Det kan være vejledning og rådgivning, men også gerne undervisning. Også det skriftlige er i fokus, hvis der er en bog undervejs eller andet der er behov for at få ned på papir f.eks skole arbejde eller nyhedsbreve mm. Energien kan give mange bolde i luften og er i konstant bevægelse, så det er godt lige at huske at tage en pause ved behov, koble fra eller lave afslappende aktiviteter som f.eks ud i naturen. Der er generelt et godt overblik og fokus på detaljer i energien ♥

Silicia Kirsten A. Poulsen  111 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 20. og 21. August 2019, to dobbelte energier :-)

Den 20. August 2019, to dobbelte energier, dog nærmer Jomfruens periode sig med hastige skridt og påvirker allerede 

Den 20. August 2019

20 er en blød og blid balance energi med en stærk indfølings og indlevelsesevne i forhold til omgivelserne og andre mennesker. Den er følsom af natur og derfor er det også bedst at undgå ekstremer og i stedet sørge for centrering i os selv.

I forhold til August måned så er der fokus på forandring, nye veje, nye ideer og tiltag, energien er meget kreativ og utraditionel, men gør os også mere selvstændige med behov for uafhængighed og frihed.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en kreativ energi der trives med at lave om på alting, her er det vigtigt at gå efter de fremadrettede forandringer, da energien følger vores fokus, så hvilke forandringer har du behov for?
Der kan også være noget gammelt der skal slippes for at skabe plads til noget nyt.

Overordnet så er energien temmelig åben med fokus på muligheder, så brug den godt.

Den 21. August 2019

21 er en målrettet energi med fokus på overblik. Energien er god til at strukturere, få system i tingene, hvilket der jo ofte er behov for. Der er fokus på detaljer og perfektionismen er i top. Energien er beskyttende af natur i forhold til ens nærmeste, men også i forhold til en selv.

I forhold til August måned så er energien aktiv og kan give temmelig mange bolde i luften, der skal ske noget, der er hele tiden bevægelse igang. Der er også stor fokus på kommunikation via ord, at udtrykke os selv, det vi har på hjerte og det vi har forstand på.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en temmelig aktiv energi og det er vigtigt selv at sørge for at geare ned og få de pauser vi har behov for da energien ikke gør det af sig selv. Uro og forvirring, mangel på overblik fortæller at det er tid til de mere afslappede aktiviteter som f.eks ud i naturen. Sensitiviten er øget og energien er ekstra åben i det indre.

Overordnet så en energi med tendens til at alting går stærkt, så gå efter glæden og det der løfter, undgå stress.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Gode dage og arbejdsdage :-)

Gode dage og arbejdsdage 

De gode dage nyder vi jo bare og så er der de her arbejdsdage som ofte kræver noget mere af os og udfordrer os. Nogle mennesker vil så helt klart opleve at en mere krævende dag bliver tungere op ad dagen selvom den selvfølgelig også kan være det fra morgenen af og hvorfor er det så sådan?

Det skyldes at vi mennesker er som batterier, når vi bruger vores energi så bruger vi også strøm fra vores batteri og er der så ikke så meget på batteriet i forvejen, så kan det opleves som mere op ad bakke op ad dagen. Vi lader ofte op om natten under en god nats søvn.

En god ide er at sætte sig ned midt på dagen og lige bruge 5 – 10 minutter på at lade energien op, det kan langt de fleste mennesker godt få tid til. Det er også super godt at gøre det om morgenen.

Og hvordan gør vi så det?

Sæt dig ned på en stol, fødderne i gulvet og håndfladerne på lårene med håndfladen opad. Hvis du kan, så lad være med at læne dig op ad noget.

Bed nu den guddommelige skabende kraft som er nag alt liv i hele universet om at fylde dig op med energi, hele din krop, hele din aura, hele dig og hav fokus på de krible krable fornemmelser du vil begynde at mærke i hænder, fødder og andre steder i kroppen. Tillad disse fornemmelser at brede sig og cirkulere/fylde dig i hele kroppen. Gør det indtil du oplever at der er energi i hele systemet eller til du føler det er nok.

Fortsæt din dag 

Silicia Kirsten A. Poulsen

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 18. og 19. August, to dobbelte energier :-)

Den 18 og 19. August, to dobbelte energier 

Vær opmærksom på når jeg skriver om energien for Løven, at Jomfruens er på vej og kan mærkes af sensitive mennesker, selvom vi først reelt går ind i den på fredag den 23. August.

Den 18. August 2019

18 er en stærk og kraftfuld marsenergi, handlekraftig af natur, arbejder ofte i modvind, følger ikke strømmen men sit eget og foretrækker helt klart at bestige bjerge fremfor at vandre i en grøn dal ( i overført betydning) Det er en arbejdsenergi så det kan være en god ide at få noget fra hånden, så bliver energien også brugt konstruktivt. Har du noget gammelt uforløst karma, så kan det trigges i denne energi. En energi hvor vi ofte arbejder alene.

I forhold til August måned så har vi en blød og blid balance energi med en god indfølings og indlevelsesevne i forhold til andre, men også en energi hvor det helt klart er bedst at undgå ekstremer, da følsomheden er udtalt.

I forhold til Løvens tegn så har vi et stærkt, men blødt engletal, igen fokus på balance, men også på at bruge vores evner for at være en person der hjælper andre mennesker fremad ved at vejlede og inspirere. Brug englene dagen igennem, de flytter gerne hindringer på din vej.

Overordnet en dag med modsatrettede energier, men også en dag med fokus på forandring, nye veje, nye muligheder, så gå efter det bedste.

Den 19. August 2019

19 er en stærk og powerfuld sol og marsenergi, direkte i væremåde og udtryk, lige ud af posen, kalder en spade for en spade og med god handlekraft. Den er også perfektionistisk, går efter det bedste og mest optimale i enhver situation også selvom det så bliver alene, for halve løsninger kommer meget nødig på tale.

I forhold til August måned så er energien dog langsom, den flytter sig kun gradvist, et skridt ad gangen og trives med at være i nuet, være tilstede. Går det for stærkt, vil denne energi automatisk sætte bremsen i, så vær opmærksom på dette. Der er stor fokus på detaljer og perfektionismen er i top.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en energi med meget fokus på detaljer, målrettet, god til at strukturere, få system i tingene, men også super perfektionistisk, alting på rette plads. Der er god beskyttelse i denne energi, da den automatisk tjekker andre ud inden de eventuelt lukkes ind på de mere private enemærker.

Overordnet så har vi en kærlig, omsorgsfuld og sansende energi, god hjerteenergi i forhold til andre mennesker.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 16. og 17. August, endnu to dobbelte dagsenergier :-)

Den 16. og 17. August, to dobbelte energier 

Den 16. August 2019

16 er en åben, intuitiv og følsom energi og har fokus på at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Så det kan godt betyde at der renses ud. Da den er meget intuitiv så er det vigtigt her at være lytte og følge de intuitive impulser der kommer, lige meget hvor sjove de kan virke.

I forhold til August måned så er der fokus på via en stærk marsenergi at gennemleve gammelt karma, der arbejdes på højtryk og det kan sagtens føles som op ad bakke, der sker ikke noget uden en indsats fra vores side. Det er en energi hvor vi som oftest står alene. Det er vigtigt at få energien brugt for at undgå at den ophober sig.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en stærk mars energi, en energi der kan give os lyst til at gå i hi, bare være os selv, lege eneboer for her skal der ofte arbejdes på højtryk i det indre. Det er vigtigt bevidst at arbejde med at slippe al kamp, være ydmyg og bede om hjælp til at slippe det der udfordrer.

Overordnet en dag hvor der arbejdes på højtryk både i det ydre og indre, energien er meget powerfuld så gå til den med ydmyghed.

Den 17. August 2019

17 er en meget åben og grænseløs energi, den er uden stopklodser, bremser og barrierer, fuld af muligheder. men også med en tendens til at sprede sig i alle retninger, så meget desto vigtigere er det at gå efter det bedste og mest optimale og lade alt andet passere. Energien er meget sensitiv så det kan derfor være en god ide at bede om ekstra beskyttelse.

I forhold til August måned så har vi en kombineret sol og marsenergi, direkte af natur, lige ud af posen, men også en energi der ikke går på kompromis med nogen eller noget. Så også her handler det om at gå efter det optimale, også selvom man kommer til at stå alene i det.

I forhold til Løvens tegn så har vi en meget hurtig solenergi, følelser og tanker bliver livlige og det er vigtigt at gå efter glæden, det der løfter, for tager denne energi styringen så kan det hele hurtigt føles som lidt af en rutsjebane at være i. Det er vigtigt at undgå stress i denne energi og huske på at selvom farten ikke kan sænkes, så kan vi godt styre hvilken retning energien går i og sørge for at skabe flow.

Overordnet så er der fokus på balance i forhold til livet og andre mennesker, så en god ide at undgå ekstremer.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 14. og 15. August 2019, to dagsenergier :-)

Den 14. og 15. August 2019, to dobbelte energier 

Den 14. August 2019

14 er en aktiv og bevægelig energi der kan give rigtig mange bolde i luften, der skal ske noget og det med pauser, at koble fra skal vi selv sørge for. Der er stor fokus på kommunikation, at udtrykke sig via ord på mange forskellige måder.

I forhold til August måned så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Det er vigtigt her at stole på vores intuition, at have tillid og overgive os til den.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en intuitiv energi, åben og følsom med en god kontakt opadtil. Der er fokus på trivsel, udvikling og vækst, det positive prioriteres og det er bedst så vidt muligt at undgå det negative.

Overordnet så er energien altså meget aktiv og bevægelig med stor fokus på kommunikation.

Den 15. August 2019

15 er en forstærket kommunikationsenergi, den lægger et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, så det er vigtigt med en konstruktiv og positiv kommunikation. Sensitiviteten er stærk, vi mærker og føler andre menneskers og omgivelsernes energi og det kan være vigtigt med alenetid indimellem og godt med ekstra beskyttelse.

I forhold til August måned så er energien fuldstændig åben og grænseløs, uden stopklodser, bremser og grænser så det er vigtigt at fokusere på muligheder og gå efter det bedste og mest optimale.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en åben og grænseløs energi, meget sensitiv og grænser er en by i Rusland, der kan mangle ekstra beskyttelse, så en rigtig god ide at bede vores engle om ekstra på det område.

Overordnet så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt og desuden om at lade vores intuition får første prioritet.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 12 og 13. August 2019 :-)

Den 12. August 2019

12 er en energi der arbejder meget i nuet, den flytter sig gradvist, et skridt ad gangen og går det for stærkt, så vil den automatisk sætte bremsen i. Der er meget fokus på detaljer i denne energi, den er perfektionistisk og går efter at gøre alting 100 %, den skal kunne stå inde for alt.

I forhold til August måned så er energien meget aktiv og kan have rigtig mange bolde i luften, mange aktiviteter, der skal ske noget. Der er stor fokus på kommunikation via ord, at kommunikere sit eget ud til andre.

I forhold til Løvens tegn så har vi endnu en aktiv energi, fokus er på at multitaske, men den kan godt blive for urolig, forvirret eller det hele kan føles kaotisk, så her er det vigtigt at understrege at pauserne skal vi selv sørge for, så en god ide at geare ned ved behov.

Overordnet er der rigtig meget fart på energien, selvom 12, bedst kan lide at det ikke går for stærkt og det kan nemt føles som lidt af en rutsjebane. Gå efter glæden og undgå stress,

Den 13. August 2019

13 er kreativ og utraditionel af natur, den er frihedselskende og trives med luft under vingerne og den gør helst hvad den har lyst til, så det kræver plads og rum fra omgivelserne. Da 13 er en forandringsenergi så er det vigtigt at gå efter at skabe det positive, konstruktive forandringer.

I forhold til August måned så har vi det jeg kalder en forstærket kommunikationsenergi, den lægger et ekstra plus på ord og andre former for udtryk, så god kommunikation er vigtig, alle sanser forstærkes og andres og omgivelsernes energier ryger nemt ind i vores system. Det er vigtigt med fred og ro indimellem så energien kan blive renset og nulstillet i denne meget sensitive energi.

I forhold til Løvens tegn så har vi endnu en stærkt sansende energi, men også en kærlig og omsorgsfuld energi, meget givende og rummelig og med særke healingskræfter. Her er der fokus på at gøre en forskel for andre.

Overordnet så holder energien sig i nuet og foretrækker at flytte sig gradvist, et skridt ad gangen.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 10. og 11. August 2019 :-)

Den 10 og 11. August to dobbelte dagsenergier  del gerne

I dag har jeg været afsted hele dagen, så nu kan I jo passende se om dagens energi for i dag passer 

Den 10. August 2019

10 er en hurtig energi, den ruller derud af med godt flow når den er i balance, men der kan godt komme for meget tempo på, eller vi kan have svært ved at styre energien og så kan den føles lidt som en rutsjebane energi, op og ned. Det er vigtigt at gå efter glæden, det er løfter og undgå det som stresser og kører energien i bund. Du kan ikke stoppe tempoet, men styre retningen mod det bedste.

I forhold til August måned så har vi en energi der er stik modsat 10, en energi der har det bedst med at bevæge sig fremad, gradvist, være tilstede i nuet og lave en ting ad gangen også fordi at der er stor fokus på detaljer, at gøre alting 110% og det kan være svært at få alt med hvis det går for stærkt.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en detaljeenergi, målrettet med fokus på at strukturere, få system i tingene, orden i sagerne. Overordnet er energien beskyttende og det er det nære der prioriteres, det er ikke alle og enhver der kommer tæt på i denne energi.

Overordnet er energien omsorgsfuld og kærlig, men der er lige noget omkring energierne der kræver tungen lige i munden, da en energi vil tempo og en anden ønsker rolige energier.

Den 11. August 2019

11 er både blød og stærk, det er et engletal og dermed ligger der også ekstra stærke energier indbygget heri. Englene rykker tættere på pg ønsker at hjælpe og meget gerne et endnu større samarbejde og jo mere hjælp du tager imod fra dem, jo mere kan du også bruge energien til at rådgive og/eller inspirere andre.

I forhold til August måned så er der fokus på forandring, nye veje, ideer og muligheder, energien er kreativ og utraditionel og går sine egne veje og her er det vigtigt med luft under vingerne, der skal være plads til frihed og til at følge det som vi har lyst til.

I forhold til Løvens periode så har vi endnu en kreativ forandringsenergi, den er selvstændig og utraditionel, sin egen og kan lide at følge det som den har lyst til. Det er vigtigt med plads fra omgivelserne og støtte til at udleve nogle af ideerne (ikke nødvendigvis dem allesammen). Det er også vigtigt at gå efter de forandringer som skaber positive, fremadrettede resultater.

Overordnet så er energien åben, der er fokus på muligheder og det kan godt være svært både at mærke grænser og begrænse sig.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 8. og 9. August 2019, to dagsenergier :-)

Den 8. og 9. August 2019, endnu to dage med dobbelte energier 

8. August.

8 er en meget åben og grænseløs energi, uden stopklodser, bremser og barrierer. Den er meget sensitiv og det kan være svært at mærke grænser, det kan være både egne og andres. I denne energi er det n´bedst at fokusere på muligheder og på at gå efter det mest optimale og lade alt andet passere. Det er også en god ide at bede om ekstra beskyttelse fra dine engle.

I forhold til August måned så er energien stærk og kompromisløs, direkte af natur i væremåde og udtryk, en energi hvor vi går efter det bedste og meget gerne undgår halve løsninger og kompromisser, også selvom det er ensbetydende med at vi skal klare nogle ting selv. En sol og marsenergi.

I forhold til Løvens tegn så har vi en hurtig solenergi, det går derud af og det kan meget hurtigt sende vores følelser, tanker og energi ud i en rutsjebane, så her er det vigtigt at gå efter glæden, gå efter det som løfter os og så vidt muligt undgå det som kører vores energi i bund. Vi kan ikke stoppe tempoet, men styre retningen i energien. Det er vigtigt at gå efter det som løfter os og undgå stress, det som kører vores energi i bund. Det giver den bedste succes.

Overordnet så en dag hvor det handler om balance i forhold til så stærke, åbne, hurtige energier.

9. August

9 er en stærk og powerfuldmarsenergi, maskulin af natur og med masser af handlekraft. og er meget energifyldt og her er det vigtigt at komme af med energien, den skal bruges til noget for ellers hober den sig op, det kan være arbejde i det ydre eller indre. Den er stærk og ultimativ og her er ydmyghed vigtigt for ellers kan den skabe for meget kamp i livet. Der kan også være temperament i energien og den kan være direkte af natur.

I forhold til August måned så har vi en blød og blid balance energi, meget modsat 9, hvor vore indfølingsevne er rigtig aktiv i forhold til andre, vi mærker og fornemmer hvordan andre har det og glæden ved at give er stor. Det er dog vigtigt med god balance her for at undgå at fokus er så meget på andre at vi mister os selv. Det er også vigtigt at undgå ekstremer.

I forhold til Løvens periode så har vi et blidt og blødt engletal, endnu et balancetal, som giver en stærk kontakt til vores engle hvis vi er åbne for dette, det rykker tættere på og er klar til at hjælpe os med det vi har brug for. Her handler det om at arbejde med vores evner som vejledere og vejvisere for andre, inspirere og rådgive, gerne med englenes hjælp.

Overordnet så er der fokus på forandring og på at gå nye veje, men også på at være kreativ og utraditionel.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 6. og 7. August 2019 :-)

Den 6 og 7 August 2019, to dage med dobbelte energier 

Den 6. August

6 er en givende, rummelig og kærlig energi, den har hjerterum for andre og deres forskelligheder, fokus er på at give og hjælpe. 6 er også en energi der kan rumme stærke healingsevner og sanserne forstærkes ekstra meget.

I forhold til August måned så er energien grænseløs, uden bremser og stopklodser, uden barrierer og det sætter selvfølgelig fokus på muligheder. Det er vigtigt at gå efter det bedste og mest optimale.

I forhold til Løvens periode har vi endnu en grænseløs energi, meget sensitiv og det kan være sværere at sige til og fra, så igen gå efter det mest optimale og lad alt andet passere. Da der kan mangle beskyttelse i denne energi så kan det være en god ide at bede ens engle om ekstra hjælp og beskyttelse.

Overordnet så er der fokus på at slippe det gamle for at skabe plads til noget nyt og det er vigtigt at give ens intuition førsteprioritet 

Den 7. August

7 er en åben, følsom og intuitiv med fokus på det positive, på trivsel, udvikling og vækst. Så her er det vigtigt at prioritere det positive og så vidt muligt undgå for meget negativt som tv aviser mm, medmindre det er nødvendigt at bruge tid på. Det vigtigste er så at få det vendt til noget konstruktivt.

I forhold til August måned så har vi en marsenergi der kræver arbejde, enten på ydre eller indre plan, så her er det vigtigt at være opmærksom, få brugt sin energi, men lade være med at involvere sig i noget der giver for meget kamp.

I forhold til Løvens tegn så endnu en marsenergi der her vender indad og kan give behov for at være alene, fordi at der er indre arbejde der skal gøres, det kan være at kalde på nådens engel hvis der generelt er for meget kamp og for mange udfordringer i ens liv, finde ydmygheden og slippe det hårde. Undgå at lade temperamentet få frit løb, søg indad i stedet.

Overordnet så er der fokus på at arbejde igennem for at løse eller opløse hårdhed, og finde indsigt og erkendelse i det indre.

Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar