Maj 2013

HjerteMaj 2013

Vi er gået ind i Maj måned og det betyder et skift i energien for os alle.
Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.

Maj er en aktiv måned med stor fokus på kommunikation, ord og udtryk og samtidig kan den give mange bolde i luften. Den er konstant i bevægelse, så det er godt lige at være opmærksom på om man trænger til at slappe af og koble fra.

Energierne gælder lige meget hvilken tid på året man er født, da det er månedsenergien for os alle.
♥♥♥

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned, så arbejder energien meget i nuet, så vær tilstede, undgå at fokusere på langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv. Tag et skridt ad gangen og sats på gradvise fremskridt. Se denne tid som en periode hvor du bygger din energi op. Arbejd i dybden og fokuser på detaljer. Nyd nuets energi, hvert øjeblik, og sæt pris på de enkle ting, tag en dag ad gangen. Når du har dit fokus på opbygning bruges energien konstruktivt, den kan også bryde ned og give dig en følelse af at blive bremset. Det afhænger af hvor du har dit fokus. Saml din energi til det der venter forude ♥

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ og iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå, det vil hjælpe dig til de fremadrettede forandringer og til at undgå dem der føles som tilbageskridt og sørg generelt for gode energier omkring dig ♥

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for, med lyst til og energi på og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller områder hvor du skal vejlede, rådgive, fortælle. Energien er kreativ og iderig, og finder gerne nye måder at kommunikere i, den er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Der er en del tempo på og har god jegstyrke, det kan dog være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret og holde en pause, det sker ikke af sig selv ♥

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så kommer det til at handle om forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Det er vigtigt at arbejde på og have fokus på en optimal og positiv kommunikation, da det så er dette som vil forstærkes. Energien kan også gøre ekstra følsom for stemninger og energier i ens omgivelser, så der kan være behov for ekstra beskyttelse fra ens skytsengle, men det er også vigtigt indimellem at rense sin energi, da man er lidt som en si og derfor nemt får andres energi ind i ens system. Dette kan gøres ved at forestille sig et bad af hvidt lys som trænger ind i alle celler ♥

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at fokusere på at give slip, det kan være at du er kørt fast i den samme rille, de samme mønstre, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at se med nye øjne på nogle af de relationer eller arbejdsområder du har i dit liv. Giv slip og lad det hele flyde også selvom det føles usikkert indimellem. Gør noget andet end du plejer, giv slip på nogle af dine pligter for en tid. Find tilliden til at når noget gammelt slippes, så skaber det samtidig plads for noget nyt og bedre. Og hav tillid til at der er en mening med livet, find den røde tråd og overgiv dig til det guddommelige i dig selv, stol på at alt er som det skal være ♥

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig meget, den bliver grænseløs og bremseløs, alt kan lade sig gøre, alle muligheder åbner sig og energien vil gerne sprede sig i alle retninger. Det er din opgave at undgå at sprede energien for meget eller i retninger du egentlig ikke ønsker, så tag styringen og kaptajnskasketten på, tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sårbarhed, gøre dig ekstra sensitiv. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov. Og nyd så den åbne energi, at blokeringer og hæmninger opløses ♥♥

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå fast og holde ved. Den kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår udfordringer i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din styrke til at få tingene løst. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende,  også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk ♥

Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, dynamisk, stærk og handlekraftig, men også positiv og optimistisk, en solenergi. Energien kan gøre mere direkte af natur, man er som man er og siger tingene ligeud og så må andre jo acceptere det eller ej. Energien går efter det optimale i alt hvad den rører ved, kompromisser og halve løsninger undgås så vidt muligt. Der er behov for orden og styr på tingene og der er en vis perfektionisme inde over.  I denne energi har man styrke til at bevæge sig ud i lyset, blive set og være i centrum som den man er. Energien kan forstærke lederevner, hvis man arbejder med dette ♥

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så handler det om at finde balancen, finde sit ståsted og den vej man skal gå fremover. Det er bedst at undgå ekstremer, da energien er temmelig følsom og kan gøre at man svinger mere end ellers. Den har en stor indlevelses og indfølingsevne, men der er også meget glæde og kærlighed i den og så har den fokus på andre, så man kan sagtens bruge den til at gøre andre glade ved at anvende sin gode indfølingsevne. Det kan godt kræve noget ekstra at tage beslutninger i denne energi, da man er god til at se en sag fra flere sider og derfor kan synes at de forskellige muligheder kan være lige gode. Så vigtigt at være centreret.

Jeg ønsker jer en dejlig Maj måned  ♥♥♥

 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 30. April 2013

300935_332076930220875_501028882_nDen 30. April 2013

30 er en meget målrettet og til tider hurtig energi, den har et godt overblik, sans for detaljer og er god til struktur og orden. Den er også loyal og trofast i forhold til det nære og ens nærmeste men skal nogle gange lige kigge nye områder og nye mennesker lidt an, før de bliver lukket ind i de mere private områder af ens liv. På et dybere plan forener den visdom og viden.

I energien udadtil så er der fokus på forandring og skift, nye veje viser sig, nye muligheder åbner sig og du opfordres til at bevæge dig ud i det nye i den retning som du ønsker. Energien vil under alle omstændigheder forandre, så det er bedst at gå efter de fremadrettede forandringer. Kreativiteten kan være stærk og der kan også være mange ideer og impulser der trænger sig på.

I energien indadtil så er der fokus på at være tilstede i nuet og vil man fremad så er det dog et skridt ad gangen, da man her også gerne skal have alle detaljer og dybden med, have sig selv helt med i det man gør og måden man er på. Det hjælper ikke at ville for meget, ting tager den tid som ting tager og der er fokus på at bygge op.

I den samlede energi så har vi en åben, intuitiv og søgende energi, den retter fokus på at være i og skabe en kærlig verden og har det bedst med at se sig selv som en del af en helhed, af noget større.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 29. April 2013

11016_513039702088690_2120554343_nDen 29. April 2013

29 er en følsom og powerfuld energi, den kan gøre os direkte af natur, men kræver også at vi finder en god balance og lærer at undgå for mange ekstremer i livet. Der kan være ekstra hjælp at hente i den, men man kan også blive udfordret for at lære sin styrke at kende.

I energien udadtil så er der fokus på detaljer, at komme i dybden og vil man fremad så sker det gradvis et skridt ad gangen, for at sikre at man har sig selv med. Har man for travlt vil energien bremse en, så man kan lige så godt være tilstede i nuet og lade energien bygge op til noget godt.

I energien indadtil så har vi det stærke bløde engletal som giver os ekstra hjælp og lærer os om vores evner som vejvisere og vejledere, lærer os at skabe kontakt med vores engle, en kontakt der går begge veje, så der er mulighed for tovejs kommunikation, hvis man er åben og klar til dette.

I den samlede energi så handler det om aktivitet, at have flere bolde i luften og kommunikation, men altså ikke så hurtigt et tempo, energien arbejder meget i nuet.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

28. April 2013

1048_447201382005856_710865029_nDen 28. April 2013

28 er en åben stærk powerenergi, den gør os direkte af natur, men har samtidig meget sit fokus på andre.  Den kan være perfektionistisk og går efter det optimale, de optimale løsninger, men ofte også positiv og optimistisk.

I energien udadtil så har vi det stærke bløde engletal som sætter fokus på vore evner som vejledere eller vejvisere for andre. Den kan give ekstra hjælp på vores vej men også ekstra kontakt til engle, hvis vi er åbne for det.

I energien indadtil så er der tempo på, energien og følelserne ruller derud af og det kan være en kunst at finde sit flow og undgå at det går for meget op og ned. Der kan dog også være glæde og lethed i energien.

I den samlede energi handler det om at være målrettet, fokusere på detaljer for at skabe overblik men også komme i dybden.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 27. April 2013

375943_481735211844298_678968197_nDen 27. April 2013

27 er både følsom og powerfuld, den er direkte af natur men kan også vende en del indad. Intuitionen i den er skarp men den kan også godt give udfordringer, idet at den sjældent følger normen og strømmen. Der er en god portion energi i den, men ofte skal der også arbejdes med og i den.

I energien udadtil så har vi en solenergi, direkte, powerfuld, dynamisk, handlekraftig, positiv og optimistisk. Det er en energi hvor vi nødigt går på kompromis, hvorfor gå efter en halv løsning eller resultat når vi måske kan får det hele, hvis vi gør en indsats. Der er også en god del perfektionisme i den og det man siger bliver ikke altid pakket ind.

I energien indadtil så har vi også en powerenergi, den kan til gengæld vende indad, give lyst til og behov for at være alene, måske fordi at der er noget indre arbejde som trænger til at blive gjort, eller et stort behov for at fordybe sig i noget der interesserer en. Energien kan også være udfordrende, og virke krævende for en, så der skal også ofte gøres en indsats, der kan være noget som man  trænger til at komme i bund med.

I den samlede energi så kan der godt være noget tempo på og til tider en fornemmelse af at følelser og energier ruller hurtigt og dagen har også temmelig modsatrettede og komplekse energier men der er masser af power på og også en del følsomhed.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 26. April 2013

22608_498573686827117_1567750211_nDen 26. April 2013

26 er en meget åben, grænseløs energi uden bremser og den har sit fokus meget på andre mennesker, er meget givende, men også utrolig sensitiv og det kan derfor være godt at tage vare på sig selv og sige til og fra ved behov og nogle har behov for ekstra beskyttelse i den. Men den kan åbne for rigtig mange muligheder, hvoraf man selv skal sørge for at vælge det mest optimale ud.

I energien udadtil så er der power på, her testes vi på vores styrke og vores evne til at stå selv, på om vi føler os stærke nok til at turde gå imod strømmen, hvis det er en del af vores vej at skille os ud. Energien kan give behov for at være alene til tider, men er også god til bare at arbejde igennem, komme til bunds i opgaver der venter.

I energien indadtil så har vi igen en meget åben energi, der er ingen barrierer men heller ikke nogen bremser, så vil skal selv sørge for at lede vores energi i en optimal retning og undgå at sprede os over for meget. Vi kan være ekstra sensitive i den, derfor er det godt at være opmærksom på egne og andres grænser og nogle mennesker vil have behov for at bede om ekstra beskyttelse fra deres engle.

I den samlede energi så er energien også meget åben, der er power på, men også mange muligheder, hvis vi gør arbejdet for at åbne for dem og tør sige fra overfor det som føles forkert og tage vare på os selv.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 25. April 2013

734519_539395419411610_712941160_nDen 25. April 2013

Nåede ikke lige at skrive om gårdsdagens energi, så her kommer en hurtig gennemgang 🙂

25 er en åben, intuitiv energi, den er søgende, er god til at kommunikere via ord og kan forstærke ens intuition meget, den har god kontakt opadtil og god kontakt til dybere lag i en.

I energien udadtil så er energien meget åben, grænseløs og uden bremser, den kan gøre os ekstra sensitive så kan derfor give behov for at tage ekstra vare på os selv, og vi skal være ekstra obs på egne og andres grænser. Det er godt at bede ens engle om ekstra beskyttelse ved behov.

I energien indadtil så handler det om at give slip, det kan være gamle følelses og tankemønstre der kommer op og vende eller der bliver behov for at se på en situation på en nye måde. Give slip på det gamle for at skabe plads til noget nyt. Det er godt at øve sig i at have tillid til at der er en mening med det der sker.

I den samlede energi så har vi en forstærket sanse og kommunikationsenergi, som kan gøre os følsomme overfor andres energier og stemninger i vores omgivelser, derfor er det godt at rense os en gang imellem med hvidt lys og bede om beskyttelse.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 24. April 2013

399592_10150990164040686_909389469_nDen 24. April 2013

24 er en givende og hjælpsom energi, den er kærlig, omsorgsfuld og så rummer den samtidig stærke healingsevner i sig. Derfor vil disse forstærkes ekstra meget hvis du bevidst eller ubevidst arbejder med dette, hvad enten det så er dyr, planter eller mennesker som modtager energien. Der er også stærkt fokus på sanserne, syn, lugte, smag, høre mm.

I energien udadtil så handler det om at give slip, det kan være på gamle handlemønstre, eller måske skal drømme justeres i deres retning eller der sker skift i forhold til arbejde eller medmennesker, Noget gammelt skal slippes for at skabe plads til nyt, det kræver tillid til den overordnede styring, tillid til det som venter henne om næste hjørne som man endnu ikke kan se.

I energien indadtil så har vi en forstærket kommunikationsenergi, så ord og andre former for udtryk får et ekstra plus på, det samme gælder vores sanser som også bliver mere sensitive. Derfor kan vi også blive mere følsomme og skal være opmærksom på om vi tager andres eller vores omgivelsers energier med hjem og sørge for at få dem ud af vore system igen, f.eks ved at rense os igennem med hvidt lys og bede vores engle om ekstra beskyttelse.

I den samlede energi så kan der være fokus på forandring og nye veje eller nye ideer og kreative projekter kommer op, så det kan være tid til at foretage skift i den retning der er behov for.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 23. April 2013

539594_513996878659639_402010933_nDen 23. April 2013

23 er en aktivitets og kommunikationsenergi, den har gang i den, mange bolde i luften og dens særlige område er kommunikation i forhold til andre mennesker, at se andre via samtaler mere end at se sig selv. Det kan være undervisning eller rådgivning. Der er godt overblik i energien og sans for detaljer.

I energien udadtil så er der fokus på forstærket sansning og kommunikation, derfor skal man være opmærksom på om man tager andres energier ind i ens system, samler stemninger op fra ens omgivelser og tager dem ind i ens system. Derfor kan det være godt at bede ens engle om ekstra beskyttelse og få renset sine energier igennem med hvidt lys indimellem.

I energien indadtil så er der også tempo på, fokus på kommunikation, ord og udtryk, at formulere meninger, tanker og ideer ud. Der kan også være mange bolde i luften, mange aktiviteter og gøremål. Da energien kan give noget uro, (blæsevejr) så skal man selv huske på at koble fra, tage en pause ved behov.

I den samlede energi så har vi et stærkt og blødt engletal som giver os ekstra hjælp oppefra og ekstra kontakt, hvis vi er åbne for det. Kommunikationsenergierne er stærke i dag, så godt med en gensidig dialog til ens engle og husk at bede dem om hjælp ved behov.

♥♥♥

 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

22. April 2013

84786Den 22. April 2013

22 er et meget blidt engletal, men en enorm indlevelses og indfølingsevne, man kan forsvinde ind i andre og det er en balancekunst, idet at man jo helst ikke selv skal forsvinde. Derfor skal man være opmærksom på hvor og hvordan man giver ud af sin energi, at give den hvor den bliver værdsat og der er åbenhed for forandring.

I energien udadtil så er der tempo på, der kan være mange bolde i luften, aktivitet og stor fokus på kommunikation og udtryk via ord. Energien kan godt føles urolig, så det er vigtigt selv at sørge for at koble fra ved behov.

I energien indadtil så vokser frihedstrangen og lysten til luft under vingerne, plads til at arbejde med ideer og kreative projekter og nye impulser og inspiration kan dukke op. Er der behov for forandring i forhold til en selv, så er tiden god til at tage de første skridt i en god retning.

I den samlede energi så kan man have behov for at være alene, men også for at få brugt noget energi, komme til bunds med det man har fokus på.

♥♥♥

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar