Den 21. September 2020 :-)

Den 21. September 2020, sidste dag i Jomfruens tegn, i morgen eftermiddag går vi ind i Vægten 🙂

Mine dage har været med fokus på selvransagelse, nogle gange bliver det et slags trummerum for mig at skrive dag ud og dag ind, men jeres meldinger betyder rigtig meget. Jeg er omkring flere forskellige muligheder, det kan være at jeg laver en app med måneds og stjernetegnsenergier, nu ser vi hvad vej energien går.

Men i dag den 21, er en målrettet energi med et godt overblik og sans for detaljer, en dag der er god til struktur, at skabe system hvor der er behov og så beskytter den også, for den ser lige andre mennesker an før de mere sårbare sider vises og det er rigtig godt for mange. Hvem er det godt at lukke ind i hjertet.I forhold til månedsenergien så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt og ja det gamle skal slippes først så det kan godt få os ud på dybt vand og her er det så at intuitionen kommer ind, hør, lyt, mærk, se efter hvilke tegn, fornemmelser og beskeder der kommer til dig, og følg dem, også selvom du først senere ved hvorfor.

Jeg får f.eks ofte beskeder om natten, ofte er det en sang og i nat var det en gammel ABBA sang der hedder noget med super trouper i virkeligheden, men eftersom at jeg ikke kunne huske at det præcis var det den hed så blev det til super duper for mig, lidt sjovt og så noget med forandring, life are gonna change me, selvom det egentlig ikke findes i teksten så tak for det engle ❤

Tonight the super duper lights are gonna find me

Shining like the sun

Smiling, having fun

Feeling like a number one

I forhold til Jomfruens tegn så er energien ret åben og grænseløs og meget sensitiv, men der kommer engleenergi ind over fra Vægtens tegn og giver hjælp til at håndtere den meget åbne energi i Jomfruen.

Hav en dejlig dag.

Kh Silicia

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 21. September 2020 :-)

Den fulde analyse :-)

Jeg har fundet ud af at der i min introbeskrivelse i min facebookgruppe stadig til morgen stod en pris på den fulde analyse til 1750 kr, jeg er for en del måneder siden steget til 2000, så det er rettet nu. Men er der nogle af jer der er interesseret i at få den fulde analyse og hvor det betyder en forskel at den ligger på 1750 så send mig en besked nu, så finder vi ud af det, selvom det er ændret . Du kan også bare spørge ind til hvad du får ud af det, hvis det er der du er.

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den fulde analyse :-)

Den 25, 26 og 27. August 2020 :-)

Den 27. August 2020 🙂 del gerne


Jeg vil sige at det er helt med vilje at jeg ikke skriver dagsenergier hver dag, nogle gange kan det være fint at se i bakspejlet og se aha det var derfor det og det skete eller jeg havde det sådan og sådan 🙂
Her kommer lige de sidste dages dagsenergier, den 25, 26 og 27 August.
Den 25. August25 var en følsom, intuitiv og åben trivselsorienteret energi med fokus på samspillet med andre. I forhold til August måned så var energien stærk, powerfuld og kompromisløs, den gik efter det bedste i enhver situation. I forhold til Jomfruens tegn så var energien målrettet med et godt overblik og sans for detaljer.:-)
Den 26. August 26 var en meget åben og grænseløs energi, det vil sige fuld fokus på muligheder, men uden stopklodser og bremser og med en energi som flød så meget sammen med andre at det kunne være svært at mærke hvem der var hvem. Energien var meget meget sensitiv. I forhold til August måned så havde vi en blød og blid balance energi med en stærk indfølingsevne, men også en energi hvor det var bedst at undgå ekstremer. I forhold til Jomfruens tegn så havde vi en meget blid engle energi med fokus på at give og hjælpe, meget kunstnerisk og meget indfølende, men også hvor det var vigtigt at give til de rigtige for at undgå at blive tappet for strøm.:-)
Den 27. August I dag har vi så den 27. August og 27 er både stærk og powerfuld og blød, intuitiv og indadvendt. Den rummer arbejdsenergien, så ofte kan der være opgaver som skal løses på sådan en dag og det lønner sig virkeligt at gå all in. Så kan barrierer og forhindringer opløses.I forhold til August måned så har vi en målrettet energi med et virkelig godt overblik og sans for detaljer, en energi der mestrer struktur og systemer og også beskytter os ved at bevare overblikket. I forhold til Jomfruens tegn så er energien aktiv og der kan være en del bolde i luften og så samtidig stor fokus på kommunikation, det kan også være på skrift, men energien er god til dialogen og samspillet imellem mennesker.Overordnet så er energien åben og grænseløs og der er fokus på muligheder, så brug den godt:-)

Kh Silicia 🙂

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 25, 26 og 27. August 2020 :-)

Den 22, 23 og 24. August 2020 :-)

Den 24. August 2020 🙂

Kære alle jeg håber at I er ved at være landet godt i Jomfruens energi, den er væsentlig anderledes end Løven, mere indadskuende, hvor Løven er en rigtig solenergi og derfor ofte meget udadvendt for mange. Det vil dog altid være forskelligt hvordan vi reagerer på tegnet, alt afhængig af hvad vi ellers har med os og hvilke energier vi står i numerologisk.Nå men her kommer lige nogle dagsenergier 🙂

22 August gik vi ind i Jomfruen og 22 var en blød og blid engleenergi med en stærk indfølingsevne i forhold til andre, desuden meget kreativ og skabende af natur. I forhold til August måned så var der fokus på at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt og i forhold til Jomfruens periode så gik vi der ind i en arbejdsenergi, hvor der skulle arbejdes både på indre og ydre plan.

23 August var en aktiv energi der kunne give mange bolde i luften, der skulle ske noget og der kunne for mange også være stor fokus på kommunikation. I forhold til August måned så var energien meget åben, med fokus på muligheder, men også uden bremser og grænser. I forhold til Jomfruen så havde vi en stærk og powerfuld, kompromisløs energi der gik efter det bedste i enhver situation.

24. August er vi så nået til i dag og 24 er en rummelig, varm, omsorgsfuld hjerteenergi som godt kan lide at give og hjælpe. Sanserne er meget aktive og stærke i denne energi, det kan være i forhold til natur, musik, kroppen, mad, dufte, her reagerer energien ofte meget kraftigt eller sanserne forstærkes. I forhold til August måned så har vi en stærk arbejdsenergi, her er der meget energi i spil som ofte skal bruges både i det indre og ydre og der kan være temmelig meget at se til. Energien kan udfordre, kaldes også en bjergbestigerenergi der sætter ekstra kraft på vores udvikling, men også kræver at vi selv yder en indsats.I forhold til Jomfruens tegn så er energien blid, blød og feminin af natur med fokus på balance i det indre og ydre, en energi der helst undgår ekstremer og hellere fokuserer på centrering og ligevægt. Der er meget glæde i denne energi som også har en stærk indfølings og indlevelsesevne i forhold til andre. Overordnet har vi engleenergi i spil som giver noget ekstra hjælp til at håndtere de temmelig modsatrettede energier der er i spil.

Kh Silicia🙂

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 22, 23 og 24. August 2020 :-)

Jomfruens stjernetegn :-)

Jomfruens tegn 22/8 – 2020 til 22/9 – 2020

Så skete det igen nu går vi ind i et nyt stjernetegn her sidst på eftermiddagen og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter. Og den har været på vej den sidste uges tid, hvilket sensitive mennesker godt har mærket.

Husk også lige at holde dig ajour med din månedsenergi som er aktiv og som jeg har skrevet om tidligere, da stjernetegnsenergien selvfølgelig er i samspil med den.

Jomfruens tegn er astrologisk et jordtegn, analytisk, kritisk, med et godt overblik og også god til at skabe struktur og system og med en stærk sans for detaljer. Det er også det tegn hvor vi begynder at vende os mere indad følelsesmæssigt, som tegn på at efteråret lige så stille begynder at være i spil, himlen bliver mere blå og luften lidt mere kølig. Som jordtegn står den for at energien i os og også i planterne begynder at søge mere ned i jorden og rødderne.

Indenfor sjælens numerologi er Jomfruens tegn et spirituelt tegn på grund af dets evne til at arbejde indad og hente visdom og information i detaljer i det indre, afdække viden og dermed lede til erkendelse. Desuden handler Jomfruen også om at gøre det forståeligt der kommer fra det spirituelle område på en jordnær måde, så alle kan være med.Vi skal være opmærksom på tendensen i jomfruen til at være selvkritisk, så vi ikke er for hårde ved os selv eller bruger tegnets sans for detaljer til at finde egne fejl, som vi så slår os selv oven i hovedet med. Eller andres fejl. Vi ser overordnet de områder der trænger til oprydning, for at få muligheden for at handle på det.Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn.Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder. Så er du født den 2. April så læs under tallet 2 og er du født den 14 December så læs under tallet 14.

🙂

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned, så handler det om forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Det er vigtigt at arbejde på og have fokus på en optimal. konstruktiv og positiv kommunikation og den energi du lægger bag, da det så er dette som vil forstærkes. Energien kan desuden gøre dig ekstra følsom for stemninger og energier i dine omgivelser, så der kan være behov for ekstra beskyttelse fra dine engle, så bed om dette ved behov. Det er også vigtigt indimellem at rense din energi, da du er lidt som en si og derfor nemt får andres energi ind i dit system. Dette kan gøres ved at forestille dig en søjle af hvidt lys som trænger ind i alle celler. Vær også opmærksom på at meget af det du mærker i dig, kan komme fra andre ❤

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at fokusere på at give slip, det kan være at du er kørt fast i den samme rille, de samme mønstre, at du er blevet for fastlåst i hverdagen, eller trænger til at se med nye øjne på nogle af de relationer eller arbejdsområder du har i dit liv. Giv slip og lad det hele flyde også selvom det føles usikkert indimellem. Gør noget andet end du plejer, giv slip på nogle af dine pligter for en tid. Find tilliden til at når noget gammelt slippes, så skaber det samtidig plads for noget nyt og bedre. Og hav tillid til at der er en mening med livet, find den røde tråd og overgiv dig til det guddommelige i dig selv, stol på at alt er som det skal være. Lad din intuition få første prioritet. Følg din intuition hvor mærkelig den end virker, her handles der først, senere kommer klarheden ❤

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig meget, den bliver grænseløs og uden bremser, alt kan lade sig gøre, alle muligheder åbner sig og energien vil gerne sprede sig i alle retninger. Det er din opgave at undgå at sprede energien i retninger du egentlig ikke ønsker eller formange forskellige retninger så energier udvandes, så tag styringen og kaptajnskasketten på, og send din energi ud i den retning som er bedst for dig, det du ønsker, da det du sender ud her kommer retur til dig. Tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sårbarhed, gøre dig ekstra sensitiv. Vær ekstra opmærksom på egne og andres grænser og bed gerne om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov. Og nyd så den åbne energi, at blokeringer og hæmninger er væk ❤

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå i din egen kraft og styrke. Det kræver at du er selvstændig, arbejder igennem, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår udfordringer i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din styrke til at få tingene løst. Følg dit eget, gå imod strømmen om nødvendigt. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Og for at lade dine batterier op. Gør noget ved de områder du har overset, få ryddet op og afsluttet. Se dine blinde punkter i øjnene. Få brugt din energi, også fysisk ❤

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, dynamisk, stærk og handlekraftig, en virkelig kraftfuld solenergi, iblandet noget Marsenergi. Energien kan gøre dig mere direkte i væremåde og udtryk, lige ud af posen og så må andre jo acceptere det eller ej, der er tilstrækkelig jegstyrke i energien til ikke at tage sig så meget af andres meninger. Nogle mennesker kan rumme dette bedre end andre. Energien går efter det optimale i alt hvad den rører ved, kompromisser og halve løsninger undgås så vidt muligt. Der er behov for orden og styr på tingene og der er en god portion perfektionisme inde over. I denne energi har vi styrke til at bevæge os ud i lyset, blive set og være i centrum som den vi er, men også til at skille os ud. Energien kan forstærke lederevner, men kan vælge at arbejde alene, hvis dette føles rigtigt ❤

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så handler det om at finde eller holde balancen, blive på den vej du skal gå, flyde med den, den der er bedst balance i, være tilstede. Det er bedst at undgå ekstremer, da energien er temmelig letpåvirkelig og kan betyde at vi svinger mere end ellers. Det er en ultra feminin energi som har en stærk indlevelses og indfølingsevne, og der er også meget glæde og kærlighed i den og så har den fokus på andre. Så her kan vi bruge den til at gøre andre glade og give ved at anvende dens gode indfølingsevne. Husk dog den indre balance og centrering som en forudsætning for at have noget at give af. Det kan godt kræve noget ekstra at tage beslutninger i denne energi, da den er god til at se en sag fra flere sider og derfor kan synes at de forskellige muligheder kan være lige gode. Så vigtigt at være så centreret, at vi har os selv med i det vi gør ❤

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så bliver energien målrettet i forhold til detaljer, den går i dybden, har et godt overblik og er god til at strukturere og skabe system hvor der er behov. Der kan være en del perfektionisme omkring den i forhold til detaljer, den kan lide godt orden i sagerne. Den er god til at forene ydre viden med indre visdom. Den er beskyttende af natur og loyal og trofast i forhold til det nære og de nærmeste. Den er både indfølende og stærk i energien, med god power og handlekraft og så har den sit fokus på samspillet med andre mennesker. Den tager sig tid til at se andre mennesker an, for at vurdere om det er aktuelt og godt at involvere sig dybere i dem eller ej, så den beskytter godt, men kan også give noget skjold omkring os som vi skal være obs på og bløde op, hvis vi har brug for det ❤

Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned, så går du ind i et blødt og blidt engletal, der retter fokus på om du er i balance, når du giver af dig selv og det du kan til andre eller til et område du brænder for. Og om du giver dig selv der hvor du er værdsat, der hvor der er motivation, taknemmelighed og åbenhed for forandring og passer på din selv og siger fra hvis det mangler. Undgå dem som tapper dig for energi, dem som tager uden at give, dem som gerne vil have noget af din engleenergi, men misbruger din godhed. Energien har en enorm indfølings og indlevelsesevne, vi kan uden videre bevæge os ind i andre mennesker eller et emne vi brænder for, men skal også huske på os selv, det er vigtigt at vi passer på os selv og vores energi. Denne energi kan vi næsten svæve i så fin og let er den. Den er super god til at være kunstnerisk, kreativ, arbejde med ideer og dette kan også give en tiltrængt pause fra andre ❤

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, samspillet med andre og den udveksling der kan opstå der. At sætte ord på alt det der er behov for f.eks tanker. ideer, følelser, meninger og indsigt og her altså særligt i forhold til jeg-du relationer, hvor begge deler og kommunikerer. Det gælder også om at lytte her, lade andres ord få plads ved behov. Det kan være via vejledning og rådgivning, men også gerne undervisning. Også det skriftlige er i fokus, hvis der er en bog undervejs eller andet der er behov for at få ned på papir f.eks skole arbejde eller nyhedsbreve mm. Energien kan give mange bolde i luften og er i konstant bevægelse, så det er godt lige at huske at tage en pause ved behov, koble fra eller lave afslappende aktiviteter som f.eks ud i naturen. Der er generelt et godt overblik og fokus på detaljer i energien ❤

Kh Silicia ❤ 111 ❤

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Jomfruens stjernetegn :-)

Den 21. August 2020 :-)

Den 21. August 2020 🙂

Sidste dag i Løvens tegn, i morgen sidst på eftermiddagen går vi ind i Jomfruens tegn og dermed har vi altså også komplet nye energier i spil, hvilket giver os nye muligheder at håndtere livet på. Mere om dette i morgen 🙂21 er en målrettet energi med et godt overblik og sans for detaljer, en energi der er god til at strukturere, skabe system hvor der er behov, men også en energi der beskytter os, fordi at den lige mærker efter før vi handler på noget eller nogen.I forhold til August måned så har vi en ret åben, sensitiv og følsom energi der meget tydeligt mærker og responderer på andre mennesker og deres energier, omgivelsernes energier og dermed kan vi nemt blive fyldt op, medmindre vi sørger for at få sendt energien videre, ud af systemet igen. Det er også en energi hvor det er vigtigt at være obs på hvordan vi kommunikerer, da vi ret hurtigt modtager respons på vores energi bag vores ord, hvad enten den er negativ eller positiv, jeg ved godt hvad jeg helst vælger.I forhold til Løvens tegn så er energien aktiv af natur og kan give en del bolde i luften og der er stor fokus på kommunikation via ord. Dog er jomfruens tegn så tæt på at vi også må regne med en øget sensitivitet, øget åbenhed, der er fokus på muligheder, men også en energi der er uden grænser. Selvom vi er i Løvens tegn så er vi nu påvirket ad Jomfruens energi. Overordnet så aktivitet og så noget ekstra englehjælp.

Kh Silicia🙂

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 21. August 2020 :-)

Den 20. August 2020 :-)

Den 20. August 2020 

Jomfruens tegn er nu meget tæt på og det kan mærkes, vi skifter tegn sidst på dagen den 22.

20 er en blød og blid balance energi med en stærk indfølings og indlevelsesevne i forhold til andre mennesker. Eftersom at alt handler om balance i denne energi så er det bedst at undgå ekstremer og sørge for en god centrering.

I forhold til August måned så har vi en aktiv energi der kan give en del bolde i luften og så er der desuden stor fokus på kommunikation via ord, det kan både være direkte tale og på skrift. I forhold til Løvens tegn lidt endnu så er der fokus på forandring, nye veje og muligheder, men også en energi hvor der skal handles på at skabe positive og konstruktive forandringer. Overordnet så har vi en arbejdsenergi i spil.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 20. August 2020 :-)

Den 19. August 2020 :-)

Den 19. August 2020 

19 er en stærk sol og marsenergi, vital, perfektionistisk og går efter det bedste og mest optimale i enhver situation, kompromisser kommer ikke på tale her. Det er også en energi der kan være en anelse hård, den er i hvert fald lige ud af posen, pakker ikke tingene ind.

I forhold til August måned så er der fokus på forandring, nye veje og muligheder, en kreativ energi, meget utraditionel, sin egen og frihedselskende. Det er vigtigt at bruge denne energi til at gå efter de bedste forandringer, da energien følger fokus.

I forhold til Løvens (og snart Jomfruens tegn) så er energien målrettet med et godt overblik og sans for detaljer, god til at strukturere, få system ind hvor der er behov. Sensitiviteten begynder dog at øges, da jomfruen rykker tættere på. Overordnet så er energien åben, men der er også rimelig god fart på energien.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 19. August 2020 :-)

Den 17. og 18. August og lidt om Jomfruens tegn :-)

Den 18. August 2020 

Jomfruens tegn er på vej, det mærkes mere og mere, dens kølige overblik og sans for detaljer, også vejret har den indflydelse på hvilket viser et begyndende fald i temperaturen. Jomfruen forener himmel og jord fordi at numerologisk er det et spirituelt tegn, men astrologisk et jordtegn, så spiritualiteten skal ned på jorden og gøres brugbar i vores hverdag.Vi går ind i Jomfruens tegn den 22 sidst på eftermiddagen.

Nu til nogle dagsenergier 

Den 17. August 2020

17 var en meget åben og grænseløs energi, fuld af muligheder, men uden stopklodser, grænser og bremser og med øget sensitivitet. I forhold til August måned så havde vi en blød og blid indfølende balanceenergi og i forhold til Løvens tegn så havde vi en hurtig, vital flow energi med fokus på glæde, men også en energi der kunne stresse, hvis den kørte af sporet på grund af tempoet. Overordnet målrettet energi.

Den 18. August 2020

18 er en stærk og powerfuld marsenergi, arbejdsom og udfordrende af natur, følger ikke strømmen, går snarere imod den, følger sit eget skiller sig ud. Det er en af de energier jeg kalder en bjergbestiger energi fordi at den indeholder så meget energi og samtidig ofte sætter sig de mest udfordrende mål. Det er en energi det er vigtigt at have respekt for, den trækker det gamle frem hvis der er noget og udfordrer os til at se det i øjnene som vi helst er fri for. For nogle kan det give en impuls til at kæmpe, men det er bedst at lade være, gå istedet indad og foren dig med dit indre lys og kraft og tag den så derfra.

I forhold til August måned så er energien målrettet med et godt overblik og sans for detaljer, hvorimod den i forhold til Løvens tegn har en engleenergi med fokus på at hjælpe andre fremad og her rykker englene meget tæt på. Dog vil Jomfruens tegn have mere og mere indflydelse, hvilket også giver en del aktivitet og kommunikation. Overordnet så begynder energien at åbne sig for muligheder.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 17. og 18. August og lidt om Jomfruens tegn :-)

Den 16. August 2020 :-)

Den 16. August 2020 .-)

Jomfruens tegn begynder så småt at nærme sig og med den også en mere kølig og klar energi. Sidste dag i Løven er den 22. August.

16 handler om at give slip på noget for at skabe plads til noget nyt, så her er den indre tillid noget af det vigtigste, for nogle gange kommer vi ud på dybt vand, når noget gammelt skal slippes. Det er vigtigt at vores intuition og guides får førstepladsen, så de kan gøre det så godt for os som muligt, også her er tillid vigtigt, at følge de tegn der kommer, selvom forklaring først følger senere.

I forhold til August måned så har vi en stærk og powerfuld sol og marsenergi, kompromisløs af natur, går altid efter det bedste i enhver situation. Det er også en energi der er lige ud af posen og kalder en spade for en spade. I forhold til Løvens periode så har vi en arbejdsenergi i spil, en energi der kan lide at være alene, gerne for at gå indad, men også en der er meget energi i som gerne skal bruges. Der er meget varme i energierne.

Overordnet så er der noget tempo på dagen, så gå efter glæden, det der skaber flow.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Kommentarer lukket til Den 16. August 2020 :-)