Den 5. Januar 2020 :-) en dagsenergi

Den 5. Januar 2020 

5 er aktiv af natur og har som regel mange bolde i luften, der skal ske noget, derfor vil nogle mennesker også opleve den som urolig, den kan føles kaotisk og forvirrende, hvis man ikke lige har styring i den. Den har stor fokus på kommunikation via ord, men ja pauserne skal man selv sørge for.

I forhold til Januar måned så har vi en virkelig hurtig solenergi, der er tempo på og det går bare derud af og det kan føles som at køre i rutsjebane. Der er masser af vitalitet i energien, men det er vigtigt at styre retningen i den, så der er fokus på at følge det der løfter, glæde og flow og undgå det som skaber stress og kører energien i bund. Husk at du kan ikke stoppe tempoet, men du kan styre retningen.

I forhold til Stenbukkens periode så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt, så det kan være at der udrenses og skal ryddes op og så handler denne energi meget om at følge og overgive sig til den indre vejledning, da der ofte kan være kaos i det ydre. Tillid er nøgleordet her og så give slip på kontrollen og have tillid til at ens højere selv, engle og guides ved bedst. Følg de indre tilskyndelser, også selvom du endnu ikke ved hvad de skal bruges til.

Overordnet så er energien meget åben og grænseløs, fuld af muligheder, men absolut uden stopklodser og bremser, så det er meget vigtigt at gå efter det mest optimale og også meget gerne bede om ekstra beskyttelse fra lysets gode engle, da meget åbne energier også øger sårbarheden.

Kh Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 4. Januar 2020 :-) en dagsenergi

Den 4. Januar 2020 

Som tidligere nævnt så er stjernetegns og månedsenergien i samspil med hinanden og det er ret vigtigt at vide, for nogle af de tal som er mest på arbejde i øjeblikket er nok dem som er født under tallet 1, 4 og 7 i grundtal. Overvejer om jeg skal lave noget tekst om det, bliver dog ikke i dag.

4 er kreativ og utraditionel af natur, helt sin egen og en energi der trives med frihed, luft under vingerne og at kunne gøre lige præcis som man har lyst til. Det er en forandringsenergi, som elsker at vende op og ned på tingene og det er vigtigt at bruge den til at gå efter de optimale, gode og fremadrettede forandringer. Der kan være meget kreativitet i energien.

I forhold til månedsenergien Januar så har vi en power og arbejdsenergi, en energi der enten kan betyde at du tager en dag hvor du arbejder igennem eller en dag hvor du går i hi, eller en kombination. Den er umiddelbart ikke særlig social anlagt, meget sin egen. Er der behov for oprydning, rengøring eller at komme op at træne så er dagen meget velegnet, men også til meditation og tid alene. For at undgå kamp i denne energi så er det vigtigt at gå indad hvis der opstår udfordringer og løse dem ud fra sin egen kraft og lys.

I forhold til Stenbukken så har vi en forstærket kommunikations energi, den er meget sensitiv, men kan også øge temperamentet, fordi at den er så sensitiv så der kan overreagerer på stimuli, det kan være omgivelsernes energier som vi nemt tager ind i systemet og glemmer vi at rense og nulstille vores energi f.eks via meditation eller at komme ud i naturen så kan den hobes op og dermed gøre os kortluntede. Energien transformere tung energi til let, mørk energi til lys og negativ energi til positiv.

Overordnet så er der meget power på, men også yderst sensitive energier, så vær stærk i dig selv, husk at skille ad hvad der er dit og hvad der er andres og nulstil og rens din energi ved behov.

Kh Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Januar månedsenergier :-)

Januar 2020 godt nytår

Husk at månedsenergien er i samspil med stjernetegnsenergien og at det godt kan give udfordringer, selvom der samtidig er gode energier i spil.

Så kom vi ind i 2020 og ud over at vores personlige års og månedsenergier skifter, så starter de kollektive årsenergier også forfra, det vil sige at forrige år var vi i 2018 som i tværsum gav 11 – 2 og sidste var det så 2019 som havde 12 – 3 i tværsum og i år har vi så 2020 med 4 i tværsum. Mere om dette på i weekenden hvor jeg får tid til at skrive om det nye årti..

Men her kommer så jeres personlige månedsenergier. Husk også at læse under Stenbukkens tegn under mit tidligere periodebillede, da den jo stadig arbejder i 3 uger endnu.

Vi er som sagt gået ind i Januar måned og det betyder et skift i energien for os alle. Så her kan du gå ind og finde det tal du er født under, lige meget hvad tid på året du er født. Så er du nu født f.eks den 3. eller 21. Juli så læs under tallet 3.

Her gælder det den energi der arbejder udadtil i forhold til vores omverden og andre mennesker.

Januar giver dynamik og handlekraft, den er stærk og vital og begynder stille og roligt at hente lyset tilbage fordi at den har solenergi i sig, den er perfektionistisk, går nødigt på kompromis, kan lide orden og styr på tingene og går efter det optimale og bedste i enhver situation. Den rummer også positivitet og optimisme.

Energierne gælder lige meget hvilken tid på året du er født, da det er månedsenergien for os alle. Så er du født den 23. April så læs under 23 og er du født den 8. August så læs under 8.

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i en hvilken som helst måned så går du ind i en energi der handler om at have omsorg, hjerterum og kærlighed til din omverden og andre mennesker, en energi hvor det handler om at give og hjælpe, gøre en forskel. Energien er meget sansende af natur så derfor kan der også være fokus på områder som mad, musik, smag, duft eller naturen og farvernes verden, alt der aktiverer dine sanser. Endelig så rummer energien gode healingsevner som kan komme andre til gavn på mange forskellige måder, alt efter hvordan du bedst arbejder med dette

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig, den bliver mere følsom, mere intuitiv og der kan komme rigtig stærkt fokus på det spirituelle, at arbejde med dette. Sæt din intuition først her, så går det bedst og sørg så for at prioritere det gode, det som handler om trivsel, udvikling og vækst og skru ned for det negative så du undgår at det fylder for meget i din hverdag og dermed påvirker dit liv for meget. Søg efter det som giver mening i dit liv og giv det første plads i dit liv

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i en hvilken som helst måned, så åbner energien sig fuldstændig, den bliver grænseløs og uden bremser, stopklodser og barrierer, det betyder også at den kan være sværere at styre og lede fordi at den uden lederskab spreder sin energi i alt for mange retninger og det kan være svært at sige til og fra, mærke grænser. Så meget desto vigtigere er det at gå efter det bedste og mest optimale og lade alt andet passere og husk også at bede den guddommelige kraft og dine engle om beskyttelse, da dette kan mangle i denne energi. Til gengæld rummer den alle muligheder, her åbner alting sig så ønsker du at nå stjernerne og realisere drømme, er der godt stof til dette her

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i en hvilken som helst måned, så er det tid til at finde din styrke frem og bruge den, du vil opdage at du måske søger udfordringerne eller tiltrækker dem, man kan sige at du bliver testet på din evne til at stå fast og holde ved eller turde gå imod strømmen og gå indad. Energien kræver at du er selvstændig, har fokus på at komme i bund med opgaver der venter, får ryddet op og hvis der opstår udfordringer i dit liv, så arbejd konstruktivt og brug din styrke til at få tingene løst. Lad være med at kæmpe, men brug din indre kraft. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis det føles for krævende, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Få brugt din energi, også fysisk

Er du født den 5, 14 eller 23 i en hvilken som helst måned, så er der power på, energien er vital, dynamisk og handlekraftig, men også positiv og optimistisk, en solenergi. Der er meget tempo på, så her skal du virkelig tage styring i energien og lede den mod glæden, det som løfter din energi og undgå det som skaber stress og kører den i bund. Der kan være meget succes at hente i denne energi, når du går efter at være en sol og en god leder for andre, men også prioriterer det som du brænder for og udbreder det til andre. Husk at tage lederskab i denne energi for ellers kan den nemt komme til at føles som lidt af en rutsjebane

Er du født den 6, 15 eller 24 i en hvilken som helst måned, så har vi et stærkt engletal som fokuserer på din vej, på dine evner som vejleder og vejviser. F.eks hvis du er med til at åbne og bane vejen for nye områder og muligheder, nye veje og ideer, hvor du hjælper og inspirerer andre. Samtidig så kan den give ekstra hjælp oppefra og ekstra stærk kontakt til engle, det går begge veje, hvis man er åben for dette og lidt bevidst. Tallet kaldes også at gå i englenes fodspor, fordi at de her ofte går foran og baner vejen for dig,fjerner blokeringer og tager en del af arbejdet på sig, hvis du altså beder dem om det.

Er du født den 7, 16 eller 25 i en hvilken som helst måned, så går du ind i en målrettet energi med et godt overblik og sans for detaljer, det betyder også at den er perfektionistisk og fokuserer rigtig meget på de små ting, at de også skal være i orden. Energien har sans for enkelthed. Denne energi arbejder bedst i nuet og bevæger sig gradvist fremad, et skridt ad gangen, det er bedst at undgå at forcere tingene, have for travlt for så vil energien bremse dig og bede dig sætte tempoet ned. En grundig energi der hellere øver sig en gang for meget end for lidt, den trives bedst når alle brikker er vendt og alt er nøje gennemtænkt

Er du født den 8, 17 eller 26 i en hvilken som helst måned så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ, iderig og fuld af inspiration. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være på forkant med de ændringer som ens liv har brug for, da det altid er nemmere selv at springe ud i det nye, end at bliver skubbet derud. Energien følger dit fokus, så se i den retning du ønsker at gå for det vil hjælpe dig til at gå efter de fremadrettede forandringer og til at undgå dem der føles som tilbageskridt. Og sørg også for gode energier omkring dig

Er du født den 9, 18 eller 27 i en hvilken som helst måned, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der er behov for indefra dig, lyst til og energi til og give det ud til ens omverden og andre mennesker. Det kan være tanker, følelser, ideer eller områder hvor du skal dele ud af dig selv. Energien er aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Fordi der er er en del tempo på så det kan være vigtigt indimellem at sørge for at finde noget ro, huske at trække vejret dybt og koble fra, det sker ikke altid af sig selv, pauserne skal vælges til

 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 27. December 2019 :-) en dagsenergi

Den 27. December 2019 

jeg håber at I har nydt juledagene, selvom de selvfølgelig ikke er helt ovre endnu, snart venter nytåret og dermed også et år med dugfriske nye energier.

27 er både stærk, handlekraftig og powerfuld og alligevel også temmelig følsom, intuitiv og indadvendt. Det skyldes at det er en marsenergi som både kan vende udad og indad og som alle marsenergier vil den gerne sætte os i arbejde både på ydre og indre plan. Fokus er på andre i denne energi, så det vil garanteret være her vi sættes i arbejde, det kan være i vores relationer eller f.eks klienter og i det hele taget samspillet med andre. For at undgå konflikt så bevar kontakten til det indre og løs hvad der så end opstår indefra dit lys og din kraft.

I forhold til december måned så har vi en forstærket kommunikationsenergi, det vil sige at der lægges et ekstra plus på ord og andre sanser og det gør det ekstra vigtigt at være obs på hvordan vi kommunikerer, da denne energi både kan øge temperament, men også være noget tung i det og dermed kan der være energi der skal transformeres fra tung til let, fra mørk til lys, fra negativ til positiv, også i samspillet med andre. Energien øger også vores sensitivitet så vi tager omgivelserne og andre menneskers energi ind i vores system, hvilket selvfølgelig også skal ud igen, så der kan være fokus på at rense os og nulstille os.

I forhold til Stenbukken så har vi en blød og blid balanceenergi med stor fokus på andre, den er letpåvirkelig, men har samtidig en stærk indfølings og indlevelsesevne og så er der meget glæde i energien, som gerne bruges til at gøre andre glade. Men det kræver at balancen er i orden, og det er ikke en energi der er til de vilde ekstremer, den kræver balance i det indre og ydre og er i det hele taget en energi der flyder meget.

Overordnet så er energien meget meget åben, grænseløs og uden stopklodser, meget sensitiv, så gå efter de bedste muligheder og bed gerne lysets gode engle om ekstra beskyttelse ved behov.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 23. December :-) en dagsenergi

Den 23. December 2019  en dagsenergi

23 er aktiv af natur og har som regel flere, nogle gange mange bolde i luften der skal ske noget. Så vigtigt at være obs på at have gang i det der er ønsket og nødvendigt og desuden sørge for pauser ind imellem, da energien ikke gør det af sig selv. Der er desuden stor fokus på kommunikation i denne energi, samspillet med andre er i fokus og den kan være god til både at udtrykke sig på skrift, men også i situationer hvor andre skal hjælpes.

I forhold til december så har vi en stærk engle energi der retter fokus på dem som går foran og hjælper andre mennesker fremad, det kan være ved at inspirere eller rådgive og her er der god hjælp at hente, englene rykker tættere på og hjælper med arbejdet, men også med at gå foran og fjerne barrierer på vejen.

I forhold til Stenbukkens tegn så handler det om at give slip på noget gammelt for at skabe plads til noget nyt. Energien er meget intuitiv, men kræver den indre tillid, for der kan sagtens være kaos i det ydre og måden at komme igennem dette er at lytte til de impulser der kommer indefra, lige meget hvor mærkelig de kan synes.

Overordnet så har vi en arbejdsenergi, der samtidig kan være indadrettet i sit fokus, der ryddes op i det indre og ydre.

Kh Silicia Kirsten A. Poulsen 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 22. December 2019 :-)

Den 22. December 2019  del gerne

Årets korteste dag, så fra nu af vender det stille og roligt igen.

22 er en meget blid og bød engleenergi, feminin af natur og med stor fokus på balance i alle livets forhold. 22 er også en energi der særligt kigger på andre mennesker, omgivelser og relationer og nemt flyder ind i personer den er omgivet af. Netop fordi at det er en energi der giver meget til andre, så er det vigtigt at give til dem der er åbne og modtagelige, dem som er klar til forandring, dem som giver igen og vigtigt at undgå dem som tapper en for energi. Der er stærke kunstneriske og kreative evner i denne energi.

I forhold til december måned så løber energien stærkt, der er tempo på og det kan til tider være svært at følge med, hvilket kan skabe en følelse af at køre i rutsjebane, op og ned. Det er vigtigt at undgå stress og følge glæden, følge det der løfter og skaber flow og undgå det som kører energien i bund. En vital solenergi der kan skabe god succes.

I forhold til Stenbukkens tegn som vi er gået ind i her i dag, så er energien stærkt sensitiv, vi lader nemt omgivelsernes energier flyde ind i vores system og det er vigtigt også at få dem ud igen, så husk at rense og nulstille energien ind imellem. Der lægges også et ekstra plus på ord og udtryk, så vær obs på hvordan du udtrykker dig og pas på at holde din energi i balance, for ophobes den, kan det øge temperamentet.

Overordnet så er energien åben, følsom og intuitiv og der er fokus på det positive, på trivsel, udvikling og vækst

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Stenbukkens tegn <3

Først og fremmest glædelig jul til jer alle og med ønsket om et velsignet nytår 

Stenbukkens tegn 22/12 – 2019 til 20/01 – 2020  Del gerne 

Nu går vi ind i et nyt stjernetegn og det betyder et skift i energien for os alle og her er det den energi der arbejder i vores indre som ændrer retning og karakter. Alt efter hvilket tal du er født under fra 1 til 31 i løbet af hele året, i en hvilken som helst måned, kan du gå ind og læse om tallet herunder. Husk også at læse under månedsenergien på hjertebilledet for december.

Stenbukken er astrologisk et jordtegn, sej, arbejdsom, udholdende og villig til at løbe en risiko, hvis noget er interessant nok, den er vant til at det kræver noget at få tingene til at lykkes.

Ud fra sjælens numerologi er Stenbukken et Sjælstegn, det vil sige at den overordnet har fokus på følelsernes og psykens område, sjælens trivsel og det kan ofte være de dybe og til tider svære følelser den skal ind omkring, den kryber ikke udenom det der er svært, men ser det i øjnene, rummer det og mærker det.

Herunder kan du læse om hvilken betydning det har for dig og din energi at vi er gået ind i et nyt stjernetegn. Så er du f.eks født den 4. April så læs under tallet 4 og er du født den 7. September så læs under tallet 7.
Energierne gælder lige meget hvilken tid på året vi er født, den gælder for os alle, så derfor kan alle finde deres fødselstal herunder.

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 i måneden, så sættes tempoet nu ned for at du kan komme ned i dybden, i detaljerne. Så prøver du at nå en masse så vil du mærke at du skal tage det roligt og tage et skridt ad gangen. Lad være med at se så langt frem, tag det roligt, det er de små skridt som skaber de store resultater i sidste ende. Energien prioriterer at arbejde i nuet for at bygge energi op, så hav fokus på at bygge noget godt og konstruktivt op. Undgå at fokusere på for langsigtede mål, der får dit fokus væk fra dig selv. Arbejd dig gradvis fremad, skridt for skridt. Nyd nuets energi, vær til stede 

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 i måneden, så går du ind i en forandringsenergi, der retter fokus mod nye veje, nye energier, nye impulser. Energien er meget kreativ og iderig. En forandringsenergi betyder også at det er godt at være åben for de nye muligheder som der dukker op, da den jo ønsker at ændre på noget af det som er kørt fast eller er i stilstand, fordi at der findes bedre muligheder. Kæmper man imod det nye så kan man blive lidt kastebold for denne omskiftelige energi, så vær på forkant og vær åben for den forandring som dit liv har behov for. Energien styrker dit mod, men skal bruges fremadrettet for at skabe gode skift, så husk på hvor du vil hen og gå efter det 

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 i måneden, så handler det om kommunikation og aktivitet, at sætte ord på alt det der kommer indefra, følelser, ideer og tanker, meninger og holdninger og bruge det konstruktivt, udtrykke dig selv via ord. Energien er kreativ, og finder gerne nye måder at kommunikere i, den er også meget aktiv, hele tiden i bevægelse og der kan være mange bolde i luften. Der er en del tempo på og den kan have god jegstyrke, det kan dog være vigtigt lige at sørge for at koble fra ind imellem, da man ellers kan få for travlt, det vil sige gå lidt ned i gear, få slappet af f.eks ved at komme ud i naturen eller andre hyggebeskæftigelser, der slapper af 

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 i måneden, er der særligt fokus på forstærket kommunikation, der lægges et ekstra plus på ord og andre former for udtryk. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på at holde en optimal, positiv og givende dialog, da det så er dette som forstærkes. Energien kan gøre en følsom for stemninger og energier i ens omgivelser, f,eks fra andre mennesker så der kan være behov for ekstra beskyttelse, især psykisk. At rense sin energi indimellem med et brusebad af lys kan også være nødvendigt og godt, da man har et par ekstra antenner ude og derfor nemt får noget fra ens omgivelser ind i ens system, som altså helst skal ud igen 

Er du født den 5, 14 eller 23 i måneden, så er det tid til at give slip, det kan være at du er kørt fast i hverdagens rutiner, at du er blevet for fastlåst i dine nære relationer til eller trænger til et nyt syn på dig selv. Det kan være gamle følelses og tankemønstre som der skal kigges nærmere på. Det gamle skal slippes før der kan blive plads til noget nyt. Find tilliden til at alt er godt, giv slip også selvom du endnu ikke har set hvad der venter henne om næste hjørne. Og hav tillid til at der er en årsag og grund til det du gennemlever, find den røde tråd i dit liv og overgiv dig til den guddommelige kraft, lad din intuition lede dig på vej 

Er du født den 6, 15 eller 24 i måneden, så åbner energien sig fuldstændigt, den bliver grænseløs, uden bremser, fuld af muligheder. Det kræver dog en stærk skelne evne, for mange muligheder kræver jo også evnen til at kunne vælge det mest optimale ud og desuden en god evne til at kunne mærke grænser, både egne og andres, sige til og fra, tage vare på sig selv. Det er vigtigt at undgå at sprede sin energi i for mange retninger, at holde den samlet omkring det som er vigtigst. Så led din energi i en optimal retning og tag også ekstra vare på dig selv, da ekstra åbenhed kan give ekstra sensitivitet. Bed om ekstra beskyttelse fra din skytsengel ved behov, da dine energier er meget åbne

Er du født den 7, 16 eller 25 i måneden, så er det tid til at finde din styrke frem, du vil blive prøvet og blive udfordret til at stå alene for at finde din styrke, også til at gå imod strømmen hvis det føles rigtigt. Den kræver at du er selvstændig, vil arbejde igennem for at komme i bund med opgaver der venter, og du skal være opmærksom på at hvis der opstår kamp eller konflikt i dit liv, at du så arbejder konstruktivt og bruger din styrke til at få tingene løst. Prioriter alene-tid og vend dig indad hvis der er brug for det, også for at hente viden, information og erkendelse i dit indre. Du vil lære meget 

Er du født den 8, 17 eller 26 i måneden, så er der power på, energien er vital, dynamisk, stærk og handlekraftig, men også positiv og optimistisk, en solenergi. Energien kan gøre mere direkte af natur, man er som man er og siger tingene ligeud og så må andre jo acceptere det eller ej. Energien går efter det optimale i alt hvad den rører ved, kompromisser og halve løsninger undgås så vidt muligt. Der er behov for orden og styr på tingene og der er en vis perfektionisme inde over. I denne energi har man styrke til at bevæge sig ud i lyset, blive set og være i centrum som den man er. Energien kan forstærke lederevner, hvis man arbejder med dette 

Er du født den 9, 18 eller 27 i måneden så handler det om at finde balancen, finde sit ståsted og den vej man skal gå fremover. Det er bedst at undgå ekstremer, da energien er temmelig følsom og kan gøre at man svinger mere end ellers. Den har en stor indlevelses og indfølingsevne, men der er også meget glæde og kærlighed i den og så har den fokus på andre, så man kan sagtens bruge den til at gøre andre glade ved at anvende sin gode indfølingsevne. Det kan godt kræve noget ekstra at tage beslutninger i denne energi, da man er god til at se en sag fra flere sider og derfor kan synes at de forskellige muligheder kan være lige gode. Så vigtigt at være centreret 

Glædelig jul og godt nytår 111  111

Kh Silicia Kirsten A. Poulsen

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 13. December 2019 :-) en dagsenergi

Den 13. December 2019 

For det første tusind tak for hjælpen i går, det betyder meget 

13 er en forandringsenergi, den er kreativ og utraditionel, helt sin egen, den trives med at vende op og ned på alting og det er dig der skal sørge for at det bliver i en god og konstruktiv retning, ved at rette din energi mod de gode skift og være på forkant med hvilke forandringer du og dit liv har brug for så brug den godt. En meget kreativ, iderig og frihedelskende energi der er helt sin egen.

I forhold til december måned så er der tempo på energien, det går stærkt og den ruller derud af og du kan ikke stoppe tempoet, men styre retningen. Vælger du at skabe flow, følge det der løfter dig ind i en opadgående spiral, følge glæden eller kæmper du imod, presser og stresser dig selv så energien kører ind i en nedadgående spiral. Valget er dit.En energi der kan give succes, en solenergi fuld af vitalitet og godt lederskab.

I forhold til Skyttens periode så har vi et stærkt engletal, der også handler om lederskab, nemlig at hjælpe andre mennesker fremad og meget gerne med englenes hjælp, for de rykker tættere på i denne energi og ønsker at øge samarbejdet med os. De går gerne foran og fjerner sten på vores vej, men det er vigtigt at vi inviterer dem ind, giver dem lov.

Overordnet så er energien målrettet, struktureret, der skabes overblik og detaljer kommer på plads.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 8. December 2019 :-) en dagsenergi

Den 8. December 2019, en dagsenergi og lidt info 

Mine priser steg i går, bl.a steg den fulde analyse til 2500 kr. Men jeg har brug for at få sjælen med i denne prisstigning og tager laver jeg tilbud på den de næste par uger til 2000 kr ( til og med den 21. December )

8 er en meget åben, grænseløs energi, fuld af muligheder, men uden stopklodser, bremser og grænser. Sensitivitet og sårbarhed er øget, så derfor kan det være en god ide at bede om ekstra beskyttelse på sådan en dag, men ellers brug den godt, når nu barriererne er væk.

I forhold til December måned så er energien meget aktiv og der kan være rigtig mange bolde i luften , ja det har der i hvert fald været hos mig :-)Der er også stor fokus på kommunikation via ord.

I forhold til Skyttens tegn har vi en forstærket kommunikationsenergi, der kommunikeres med alle sanser, energier fra omgivelserne og andre mennesker mærkes ekstra meget, så derfor kan der være behov for at blive renset ind imellem. Gå ud i naturen, mediter og andet der sørger for dette.

Overordnet så har vi et blødt engletal som betyder at englene rykker tættere på og gerne vil hjælpe os med at hjælpe andre.

Kh Silicia 

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar

Den 6. December 2019 :-)

Den 6. December 2019

6 er en givende, rummelig, varm hjerteenergi med plads til andre og deres forskelligheder, det er en energi der trives med at give og hjælpe, gøre en forskel. Sanserne er ekstra stærke i tallet 6, så brug dem i forhold til natur, musik, kunst, farver, mad etc. Der udover så er healingsenergien i tallet 6 rigtig stærk, så brug den på andre mennesker, dyr, mennesker, jorden etc

I forhold til December måned, så holder energien sig i nuet, den ønsker at vi er tilstede i det vi er i, er nærværende og vil vi fremad så gerne gradvist, et skridt ad gangen, da det i denne energi er vigtigt at alle detaljer kommer med. Energien er nemlig ret perfektionistisk og vil helst have at alt er 110 % i orden. Udover dette så er det en dag hvor kroppen skal passes og plejes, det samme gælder selvværdet.

I forhold til Skyttens tegn så er der fokus på forandring, nye veje, nye ideer, nye muligheder, energien er kreativ og utraditionel, tænker gerne ud af boksen for at gribe noget anderledes an. Denne energi kan lide forandring så sørg for at bruge den til at skabe gode forandringer i dit liv, lav om på de områder der er behov.

Overordnet så er energien åben, følsom og intuitiv med fokus på trivsel, udvikling og vækst og negativitet undgås helst. Fokus på forandring, men et skridt ad gangen, så detaljerne kommer med,

Udgivet i Dansk | Skriv en kommentar